Der er travlhed i butik, på lager og i administration, da Carsten Mortensen viser rundt i omgivelserne, der i dag rummer 55 medarbejdere, servicerer kunderne fra hele Danmark med de 57.000 varenumre, der bestilles fra på webshoppen.

Med flytningen fra to lokationer på Røde Banke og Bødkersvej i Fredericia, blev frishop.dk sidste år samlet på Nordensvej 2. Et nyt setup med 750 m2 administration, 10.000 m2 lager og 1400 m2 butik- og udleveringssted giver virksomheden yderligere vækstmuligheder, hvor man særligt under coronakrisen havde ekstraordinært travlt. En travlhed, der er fortsat i takt med, at flere kunder har fået smag for onlinehandel.

I marts 2017 solgte selskabet bag frishop.dk, Camola ApS, 70 procent af aktierne til svenske Bygghemma, der leverer en årlig omsætning på 3 milliarder svenske kroner, men fire år senere er det et godt match for Carsten og Morten, der stadig leder og udvikler den danske afdeling; frishop.dk.

– Vi arbejder suverænt sammen med vores aktionærer, og vi arbejder jo sådan set, som vi plejer. Det vil sige, at det er en decentral ledelse, hvor vi mødes en gang om måneden, før pandemien kørte vi til Sverige, men det har været det. Ellers har vi ansat, købt ind og styret alt fra Fredericia. Det er naturligvis også fordi, vi har et godt samarbejde basseret på en god tillid mellem parterne, fortæller Carsten Mortensen.

Morten Laursen og Carsten Mortensen deler også den dag i dag kontor. Det gør de sammen i et åbent kontormiljø, hvor produktchefer, markedsføringsmedarbejdere, driftsgruppe og øvrig administration er med. Det giver en god synergi.

– Det fungerer rigtig godt. Morten og jeg kan stadig sparre og tale om gode ideer, samtidig med, at vi har et godt indtryk af forretningens drift. Vi har hver vores kompetencer. Jeg arbejder mest med produkter, leverandører og kundepleje, imens Morten er på økonomi, personale og IT. Der har det faktisk ikke ændret sig meget siden, starten i 2011. Vi får fyldt nogle whiteboards med ideer, når der brainstormes.

Turen rundt på lageret viser, at virksomheden er vokset markant. Med 12.000 varer på lager i Fredericia, et effektivt moderne pakkesystem og hele 250 forskellige leverandører kan frishop fra Nordensvej i Taulov servicere hele det danske marked, og det er fortsat ambitionen at levere hurtigt, præcist og med de bedste priser til det danske marked.

– Vi har haft rigtig travlt under coronakrisen, og selvom vi faktisk var flyttet til Nordensvej med en ide om at kunne ligge på adressen i mindst syv år, måtte vi et år senere indse, at vi ikke havde plads nok. Heldigvis kunne vi løse det.

Gravemaskiner er i orden for at flytte rundt på lidt el- og så skal der bygges tag mellem de lagrene. Ydermere har virksomheden investeret i en moderne og intelligent vareplukkerobot. I lagerhallen længst væk, fortæller Carsten.

– Om lidt starter arbejdet med at få vores nye robot sat ind i arbejdet. Hele 14.000 kasser på 40x40x60 placeres i robotsystemet. Det kommer til at kræve 34 lastbiler at fylde det nye system op og i alt fylde 600 m2. Vi forventer os meget af denne nye mulighed. Vi får også bygget to lastbilramper til lageret, fordi vi efterhånden modtager flere og flere hele containere med varer.

Lageret rummer et væld af de produkter, der efterspørges til hus og have – og med varer i alle størrelser, kræver det plads.

– Vi sælger mange forskellige produkter – og derfor har vi også sat alt i system, så vi kan opbevare produkter bedst muligt og mest intelligent. 2-3 gange om dagen læsser lastbilerne af allerede i dag, og vi forventer mere volumen over de kommende år.

I 10.000 m2-domicilet under et tag er der også en butik med udleveringsfunktioner, så de web-kunder, der ønsker at afhente i Taulov, har mulighed for dette.

– Det er sådan set et meget traditionelt byggemarked – vores 1400 m2 butik. Vi har cirka 100 ekspeditioner om dagen, hvor fire medarbejdere sørger for at betjene og hjælpe vores kunder. Varesortimentet er sæsonbaseret, men med 12.000 varer på lager tiltrækker butikker flere og flere, når de vil hente deres bestillinger hurtigt eller bare se, hvad vi har i butikken, siger Carsten Mortensen.

På turen rundt bliver man næsten forpustet – og de 10 år er der også gået langt over forventning.

– Da vi startede ud, havde vi et mål om at blive fem mand. Det er stukket af. Vi havde aldrig forestillet os, at vi skulle være 55-60 mand. Vi havde regnet med, at vi skulle have 12 leverandører, nu har vi over 250. Vi har altid været placeret på de helt rigtige lokationer – men jeg havde ikke regnet med tre flytninger, men sådan går det, når man flytter med et hurtigt internet. Senest med en syvårsplan for Nordensvej, der allerede måtte korrigeres efter 12 måneder, fortæller han.

Frishop sælger varer i Danmark og det er også her, at man har styrken. På sigt overvejer man at placere et showroom på Sjælland, så de sjællandske kunder får mulighed for at afhente selv og lade sig inspirere af de mange kvalitetsbrands, der sælges. Mange elsker at se det live – og så kan vi også inspirere kunderne med andre produkter, fortæller Carsten Mortensen og fortæller om nye produkter og brands, der ser dagens lys hele tiden.

– 30 procent af vores omsætning skal komme fra nye brands, nye leverandører og nye produkter. Det giver os rigtig meget arbejde tre måneder om året, men udover vores tanker om et showroom på Sjælland, så er jeg rigtig stolt af, at vi udbyder flere og flere bæredygtige produkter. Eksempelvis vores Gardenia-serie med vandingsprodukter, der kommer i genbrugsplast, og hele vejen er tænkt i bæredygtighedens tegn. Eller vores seneste aftale med Michelin, der leverer nedbrydelige bilplejeprodukter, lyder det fra Mortensen.

10 år er gået stærkt, og man er ikke kommet sovende til det. Der er ingen tvivl om, at der arbejdes hårdt og målrettet. Resultatet er tilfredsstillende. Det er særligt tilstedeværelsen på nettet i en tid, hvor alle kom fra det mere analog byggeunivers.

– Vi fik hurtigt mange kunder på at have de rigtige varer, en god historie og et godt brand. Dertil kommer, at hvis man havde og har den mindste præference for at handle digitalt, så var og er vi top of mind. Når man handler hus og have, så kigger man frishop.dk. Det betyder også, at vi placerer vores marketingsindsats på en massiv tilstedeværelse på google og det digitale annonceringsunivers, siger Carsten Mortensen, der ikke er i tvivl om, at det fortsat går stærkt om fem år.

Placeringen i Taulov er genial, både ud fra et logistisk synspunkt, hvor varerne let transporteres Danmark rundt, men også fordi, at det for kunderne er let at komme til. Som Carsten Mortensen fortæller: – Vi har ikke brug for en strøgplads.

Frishop marker sin 10-års fødselsdag fredag den 17. september med massevis af tilbud.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her