Søndag morgen klokken 04.50 stoppede politiet en bilist på Lumbyesvej i Fredericia. Det viser sig, at føreren af bilen kun er 17 år.

– Den unge mand har jo ikke noget kørekort, da han jo kun er 17 år, men han er også påvirket af både hash og alkohol i blodet. Derfor blev han anholdt og sigtet for at have kørt bil i narkotika- og spirituspåvirket tilstand – og uden kørekort, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

(Arkivfoto)