Mange ansatte vil over efteråret og vinteren møde ind til 19 grader og får måske kølige hænder på kontoret. 5-10 minutters småøvelser på en arbejdsdag kan sætte gang i blodomløbet, så medarbejderne kan holde varmen, derfor har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kommet med en række råd.

Det er blevet lidt køligere på mange kontorer. For den 1. oktober trådte regeringens tiltag om at skrue op til maksimalt 19 grader på offentlige arbejdspladser nemlig i kraft. Og private virksomheder anbefales også at holde en indendørstemperatur på bare 19 grader.

https://nfa.videomarketingplatform.co/secret/79192828/d97440b9fe28bf02e02167e104703942

For mange medarbejdere betyder det, at man skal finde nye måder at holde på varmen, og her kan en af løsningerne være småøvelser:

– Øvelserne er et godt afbræk i hverdagen, hvor man sammen med sine kollegaer kan få lidt varme i kroppen. Det kan fx være ved elastiktræning eller øvelser med kropsvægt, hvor musklerne i nakke, skuldre og ryg styrkes, fortæller professor ved NFA, Lars L. Andersen.

Fælles for øvelserne er, at der ikke er behov for fitnessfaciliteter, omklædning eller efterfølgende bad.

Et stort forebyggelsespotentiale

Udover at holde kroppen i gang kan småøvelser også bidrage til at forebygge smerter og nedbringe sygefraværet. Hvis alle danske arbejdsplader indfører småøvelser i arbejdstiden, kan man potentielt forebygge 13 pct. af det lange sygefravær i Danmark. Det viser et studie, hvor forskere fra NFA har undersøgt 70.000 danskeres arbejdsmiljø og helbred.

– Vores forskning viser, at småøvelser på arbejdspladsen er et vigtigt supplement til mere traditionelle arbejdsmiljøindsatser. Den sætter en tyk streg under den gavnlige effekt, fysisk træning på arbejdspladsen har for medarbejderne, siger Lars L. Andersen.

Skriv en kommentar