To mænd på henholdsvis 21 og 27 år, begge hjemmehørende i Jylland, blev idag ved Retten i Odense dømt for flere røverier begået i Jylland og på Fyn i foråret og sommeren 2015.

Et af røverierne blev begået i et sommerhusområde i Asperup, hvorunder den forurettede blev tilføjet et sår på hånden ved slag med en machete.

Derudover skete der domfældelse for en række bedragerier begået af den 21-årige, hvor han blandt andet franarrede godtroende folk penge på udlejning af lejligheder.

Den 21-årige blev dømt til behandling på psykiatrisk afdeling, mens den 27-årige blev straffet med fængsel i 2 år.

Den 21-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til anke, mens den 27-årige modtog dommen. De domfældte blev begge fortsat varetægtsfængslet efter dom.

En tredje medgerningsmand er i december 2015 ved Retten i Odense straffet med fængsel i 2 år 6 måneder.

Den 21-årige bor i Fredericia. Den 27-årige kommer fra Sønderjylland.

Læs også:
Røveriforsøg på Hannerup Brovej
20-årig mand sigtet i røverisagen fra Hannerup Brovej