Retten i Kolding afsagde torsdag eftermiddag dom i sagen mod en 30-årig mand fra Fredericia, som har været tiltalt for vold mod en baby på kun 2 måneder. Den 30-årig er far til barnet.

Straffen blev på et år og seks måneders fængsel.

Den 30-årige mand har endnu ikke besluttet, om straffen skal ankes til højesteret.

En beslutning om, at han fortsat skal sidde fængslet, er dog blevet kæret til Landsretten. Den 30-årig har siddet bag tremmer lige siden juni måned, hvor han dengang blev anholdt og sigtet for at have mishandlet sit eget barn.

– En meget , meget trist sag, udtalte dommeren i retten, da dommen blev afsagt.

Barnet havde 24 skader, hvor lægerne har slået fast, at barnet har været udsat for grov vold. Den 30-årig mand havde også afgivet modstridende forklaringer i sagen, men har dog hele tiden nægtet sig skyldig i volden mod sit eget barn.

Både barnet og moderen, som stadig er sammen med den 30-årig mand, var til stede ved domsafsigelsen i dag.