KRIMI. En 69-årig mand mistede søndag formiddag herredømmet over sin bil og endte med at påkøre et hegn på Snoghøj Landevej ved Erritsø Bygade. Anmeldelsen kom ind til Sydøstjyllands Politi klokken 09.51.
Årsagen til, at bilisten ikke kunne styre køretøjet, var ifølge politiet, at bilen slog over i såkaldt Emergency mode på grund af en motorfejl. Det fik føreren til at miste kontrollen, hvorefter bilen røg ind i hegnet. Uheldet endte heldigvis udelukkende med materielle skader, og ingen kom til skade ved sammenstødet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 24.5 kl. 17.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.







