Et flot forspring til Region Syddanmark, der ifølge indberetninger fra affaldsindsamlinger i hele regionen er befriet for 31.311 kg henkastet affald, heriblandt 44.183 tomme øl- og sodavandsdåser.

I hele uge 16 samlede over 90.000 danskere affald ind i naturen i anledning af Affaldsindsamlingen. De endelige resultater forventes opgjort i løbet af torsdag.

Vildt mange dåser
Flere indsamlere i regionen har desuden talt antallet af indsamlede dåser, og også her indtager Syddanmark førstepladsen: I alt fjernede indsamlerne 44.183 dåser. 38.794 af dem var uden pant, hvilket svarer til 88 procent.

I alt 309 lokale affaldsindsamlinger fjernede dåser, cigaretskod og plastikposer fra regionens naturområder søndag den 19. maj, mens flere skoler, børnehaver og institutioner deltog i ugens løb.

Region Midtjylland som nummer to
Efter Region Syddanmark placerer Region Midtjylland sig på en solid anden plads med 27.017 kg affald og 30.355 dåser, heraf 24.685 pantløse.