Præcis 90 år efter 7. Regiments Musikkorps’ sidste koncert, afholdt det genetablerede 7. Regiments Musikkorps afsløringskoncert, hvor musikkorpsets nye uniformer blev vist frem.

Efter års planlægning, fondsansøgninger, koncerter samt møder om udseende, kunne 7. Regiments Musikkorps tirsdag den 29. marts musikkorpsets vise de nye uniformer frem. Det skete i en fyldt garnisonskirke, Sct. Michaelis Kirke.

Foto: Helle S Andersen

På programmet var et afvekslende program, med temaet krig og historie, som gav publikum alt fra Riberhus March, som det oprindelige 7. Regiments Musikkorps spillede til deres sidste koncert i 1932, over i titelmelodierne fra tv-serierne 1864 og Band of Brothers, videre til Dronning Margrethe II’s Parademarch og alsang. Koncerten blev naturligvis afsluttet med et ekstranummer, Fredericia Sejrsreveille.

7. Regiments Musikkorps ser frem til mange koncerter fremover i de nye uniformer, rundt i Fredericias gader og benytter også lejligheden til at takke A.P. Møller Fonden, Nordea Fonden, Fredericia Kommune, samt de mange, som har været engageret og hjulpet musikkorpset gennem de sidste tre år siden opstarten.

Foto: Helle S Andersen