Næsten 16 procent af de unge fra Fyn, der tog en studentereksamen i 2015, var efter fem år endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse. Tendensen har været stigende de sidste to år, viser nye tal. Det er den helt forkerte udvikling, mener DI Fyn, der opfordrer de unge til at se mod erhvervsuddannelserne, hvor der nærmest er jobgaranti.
Størstedelen af de unge på Fyn, Langeland og Ærø tager en studentereksamen efter folkeskolen. Men fem år efter studenterhuen blev sat på hovedet i 2015, var 563 studenter fra Fyn endnu ikke i gang med en uddannelse. Det er en stigning fra 10 procent til 16 procent på kun to år.
Det viser en ny opgørelse fra DI.
For både Odense og Svendborg var 10 procent af de unge, der fik en studentereksamen i 2013, endnu ikke i gang med en uddannelse fem år senere. Det tal er for studenterårgangen fra 2015 steget til 16 procent i de to kommuner. I Nyborg er tallet steget fra 14 procent af studenterne fra 2013 til 19 procent af dem, der fik deres studentereksamen i 2015. Nordfyn oplever ikke så stor en stigning – fra 8 procent til 10 procent i samme periode. Både Assens og Faaborg-Midtfyn oplever en stigning fra 9 procent til henholdsvis 13 og 14 procent.
– Det er vigtigt, at gymnasiet bliver bedre til at vise studenterne vej til uddannelser, der er efterspurgt af virksomhederne. Især bliver det vigtigt at skabe nye muligheder i gymnasiet, som kan vise vej til erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser. Samtidig med at der skal sikres obligatorisk erhvervspraktik og mere praksis i undervisningen i folkeskolen, er det også nødvendigt, at undervisningen i gymnasiet bliver mere praksisrettet og får bedre samspil med virksomheder, siger formand for DI Fyn Poul Strandmark og uddyber:
– Det nytter ikke at tro, at vi kan fange alle de unge mennesker i folkeskolen, og få dem til at vælge erhvervsuddannelserne. Vi er nødt til at acceptere, at mange unge vælger gymnasiet og få fat i dem derefter. De ufaglærte studenter er en arbejdskraftreserve, som vi skal have uddannet – og en erhvervsuddannelse er også et rigtig godt bud til denne gruppe.
Det er særligt i de større byer, at andelen af unge studenter, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet, stiger. I landkommunerne er der både flere unge, der tager en erhvervsuddannelse efter grundskolen og langt færre, der ikke bruger studenterhuen som adgangsbillet til at tage en uddannelse. Ærø og Langeland oplever som de eneste kommuner en nedgang i andelen af unge, der ikke er kommet i gang i 2015 i forhold til 2013.
– I Odense og de større kystbyer er det en bemærkelsesværdig og ærgerlig stigning, vi har set de sidste to år. Det er jo dygtige unge, som bare ikke har fundet deres vej videre, efter de har fået studenterhuen på. Alternativet til et job som ufaglært, kan netop være en erhvervsuddannelse. På Fyn vil virksomhederne stå med åbne arme for at få dem ind i virksomheden – det gælder både nu og i fremtiden, siger Poul Strandmark.
På landsplan var knap 17 procent af de 46.000 unge, der tog en studentereksamen i 2015, efter fem år endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse.
