Efter 38 år takker bagermester Bjarne Wetche af, når han søndag aflevere nøglerne til P.A. Andersen & Sønner, der har købt bageriet på Vesterbrogade i Fredericia. En epoke er slut, og i næsten fire årtier har Wetche sat sit præg på lokalområdet.

Det er en 16-årig ung stærk dreng, der skoletræt, starter i lære som bager den 31. juli 1983. I årtiet, hvor arbejdsløshed er et dagligt ord, og hvor man ikke har et system, der hele vejen op skal gøre dig til nogen, men for Bjarne Wetche bliver lærepladsen og det senere liv i branchen et arbejdslivsværk. 38 år senere afsluttes livsværket, da Bjarne Wetche sammen med familien gik ud ad døren sidste gang som bagermester i det kendte bageri på Vesterbrogade.

Det dufter udenfor af friskbagt brød, indenfor ekspederes de morgensultne kunder. Klokken er ved at være mange i bagerfaget, her starter arbejdsdagen, imens vi andre sover. Sådan har det altid været. Bjarne Wetche er ved at skære brød ud til birkes, og det foregår efter de håndværksfaglige traditoner. Med håndkraft placeres dejen på bordet og kroppen arbejder som en produktionsenhed, imen der drysses med birkesfrø. Det er en helt normal arbejdsdag, men det er Bjarnes liv i bageriet, vi skal høre om, for nu er det snart forbi.

Skoletiden var sjov, og lærerne husker da også Bjarne Wetche som et menneske med gang i, men det var i første omgang ikke bøgerne, der fangede ham.

– Jeg var en ung skoletræt dreng, der kom i lære i 1983. Inden havde jeg arbejdet i bageriet som arbejdsdreng. Jeg fik muligheden for at komme i lære. I tiden som arbejdsdreng så jeg måden, metoderne og formen, man arbejdede efter, og modsat skolebøgerne, så var resultaterne af dagens arbejde tydeligt. Da jeg startede i lære var jeg nervøs for om jeg var god nok til tingene. Efterhånden som tiden gik blev nervøsiteten afløst af en spirrende interesse for at blive selvstændig, lyder det indledningsvist fra Bjarne Wetche, imens vi bladrer i scrapbogen, som hans mor producerede til ham.

Hvorfor så tidligt?

– Jeg fik tidligt muligheden for at køre produktion selv og blev vist tillid af mester, der var lærerig og god til unge mennesker. Jeg søgte efterfølgende mestersvende jobs, og fik et i Aarhus. Jeg var kun 19 år gammel, da jeg havde folk under mig i produktionen, der var 50 år. Det var en prøve psykisk, fortæller Wetche.

Bjarne har hentet to kopper kaffe, og imens vi nyder den varme drik fortæller han om et liv, der begyndte at tage form.

Bjarne rejste til Norge, hvor han var i 2,5 år, inden han blev ansat som leder af et bageri i Middelfart. Undervejs havde han holdt tæt kontakt med bagermester Bendt Thomsen, og i spøg havde de altid talt om, at han skulle overtage forretningen på Vesterbrogade.

– En dag var vi forbi til kaffe, og han spurgte om jeg kom for at købe forretningen, det sagde jeg ja til og om tirsdagen var alt på plads, siger Bjarne Wetche og smiler, men beslutningen var taget længe før.

– Jeg besluttede mig allerede, da jeg arbejdede i Middelfart for, at jeg ville eje bageriet i Fredericia, fordi jeg havde en idé om, hvad jeg ville bidrage med til en forretning i samarbejde med Sissel. Vi fik en fantastisk modtagelse på Vesterbrogade. På mange måder, var det som at komme hjem igen og nu kan man se 27 år efter den 1. august 1994, at der er gået endnu en generation. Man kan se det på dem, der er dernede, nogen har fået børn, andre er blevet voksne og ældre. Vi har levet i byen, støttet lokalsporten og samfundet, det har været en fantastisk rejse.

Da Bjarne Wetche starter i lære i 1983 er Fredericia en helt anden by. Han husker, at der var et væld af døgnkiosker, bagere og generelt mange små specialforretninger. Der var et etater ved banegården, hvor posten, banen og andre offenlige virksomhed havde til hus. Det gav et helt andet liv i denne ende af byen end i dag, særligt fordi de store virksomheden lå inde i byen, og fik leveret brød fra den lokale bager. Gradvist blev lukkeloven liberaliseret, og det blev enden på mange af de butikker.

– Fredericia er en federe by i dag, så det er ikke fordi jeg mener, at det var bedre i 1983, alt var bare anderledes og det med at de store virksomheder lå i byen betød meget for handlen. Vi skal passe på ikke at blive politiske, men ser vi på strømmen ind til byen nu og så dengang med virksomheder som skibsværftet, Voss og lignende, så er det en anden trafik end tidligere, siger Wetche.

11 år senere står Bjarne Wetche sammen med Sissel Wetche med nøglerne til hans læreplads. Han er blevet selvstændig, som han tidligt i sit læreforløb drømte om. Det var det helt rigtige, fortæller han, for familien havde ideer, visioner og viljen til at udvikle et moderne bageri.

– Jeg overtog en butik, der trængte til et skub, og det fik den. Efterhånden som vi fik travlt, tog vi beslutningen i 2001, at vi byggede om for 2,8 millioner kroner i 2001, og det rystede mange på hovedet af. Kunderne har været gode ved os, og det er vi taknemmelige for.

Familien var samlet på den sidste åbningsdag. (Foto: AVISEN)

Livet som bagermester har haft stor betydning for Bjarnes arbejdsliv, men det er særligt arbejdet med mennesker, der sætter spor i ham.

– Hverdagen har givet mig meget. Det sjoveste er, når man ser en ung pige komme ind i butikken og skal ekspedere en kunde første gang, og man ser hendes nervøsitet. Efter nogle uger ser man i stedet et ejerskab. Et menneske, der føler sig som chef, når hun er over 18 år. Det er det fede menneskelige aspekt i det, og det har vi også haft med voksne.

Undervejs har der også være udfordringerne. Først kastede supermarkederne alle kræfter ind på at levere bake off, senere kom finanskrisen, hvor særligt firmaordrene skrumpede. Men så må man kæmpe, fortæller Bjarne.

– Vi kunne angribe udfordringerne positivt eller negativt. Da supermarkeder kom med deres brød til meget få pengene, måtte vi tænke anderledes og skille os ud ved at lave endnu bedre brød. Her steg hævetiden med inspiration fra Frankring og Italien. Man skal huske, at der er ingen, der trøster dem, der græder i et hjørne. Vi skulle derfor tænke nyt med fokus på det håndværk, vi er gode til, fortæller han.

Trods udfordringerne og den øgede konkurrence i en tid, hvor bagerier lukkede i hobetal, buldrede bagerforretningen fremad, ind til finanskrisen. – Det var hårdt, og vi måtte omstille os for at få mønstret til at passe til den aktuelle virkelighed, slår Bjarne Wetche fast.

Det blev dog til en mindre brødrevolution med langtidshævet surdejsbrød. Brødet og hævetiden fra 80erne var ændret til 24-48 timers processer, slår han fast.

Undervejs blev sortimentet også udvidet, og selvom Bjarne havde en holdning til, at han aldrig skulle lave noget med salat, blev sandwichsalget en stor del af omsætningen. Det samme gjorde sæsonens højdepunkter.

– Vi prøvede altid at gribe sæsonens højdepunkter og markedsføre os på dem, og nogle ting er vi lykkedes med. Det royale bryllup står stadig som rekord, det er vel 13 år siden.

Hvordan kom I på den idé?

– Alle i bagerbranchen lavede noget til Kronprins Frederiks og Kronprisesse Marys bryllup. Det blev til en meget populær kage. Vi markedsførte det godt og lavede en kage, der slog alle omsætningsrekorder.

Det er også blevet til mange signaturproduktioner, brød og konkurrencer. En af de konkurrencer, som mange i Fredericia kender, er 5-6. juli-kagekonkurrencen.

– Det er en fed konkurrence. Det havde også en god betydning for vores sommersalg. Når vejret bliver varmt om sommeren, så er kagesalget afløst af is. Så konkurrencen betød et godt sommersalg. Det kan jeg takke journalist Thomas Kvist og daværende citychef Peter Meyer Mortensen for. De havde kigget i et Anders And-blad og tænkt på Bedstemor Ands tærte. De sidste 4-5 år er niveauet steget voldsomt, og det har kagekonkurrencerne på tv stor haft indflydelse på, siger bagermesteren.

Hvis du skal sætte ord på dit hverv og din branche i dag, hvordan skulle de så lyde?

– Kravene er ikke blevet mindre. En ting er, at brødet skal være godt, men du skal også have et godt personale og en sund økonomi. Hvis det ikke spiller, er det hårdt. Du skal have mange kasketter på, da vi er produktionsvirksomhed og salgsvirksomhed.

Brødmæssigt er der dog sket meget.

– Kærligheden til brødet er blevet større. Jeg må sige, at hvis vi kigger tilbage på 80’erne og til i dag, er det meget bedre brød, der bliver lavet i dag. Med tidens udvikling må vi også sige, at industrien er blevet gode til at lave brød, så man er nødt til at være vaks. Du er nødt til at have en passion, og have fingerspitzgefühl for om det er i orden. Du skal have den rigtige æltetid, bage rigtigt og alt det der. Der er mange processer for, at det skal blive godt. Når brød tager fra 24-48 timer at lave, er tiden den dyreste ingrediens. Man møder på lidt skæve tidspunkter. Man laver rundstykker om natten og boller om dagen, som vi engang sagde som slogan. Det er hårdt arbejde, men også givende, tilføjer han.

Et bagerliv er også et liv, hvor man på en eller anden måde er på hele tiden. Med tre børn undervejs, sportsinteresser og en familie har der været pres på. Det er 363 dage om året, at butikken har åben, og selvom den har lukket, og du holder fri, så har du ikke fri alligevel, mener Bjarne

Fremtiden er stadig uvis, i første omgang vil han holde ferie i august, når nøglerne den 1.8.2021 afleveres til P.A. Andersen & Sønner, men der er dukket henvendelser op, og nogen ting jeg selv har kigget på, men der er ikke noget officielt før i september, som det ser ud nu, fortæller Wetche, der samtidig er glad for de 38 år, hvor han også har set Fredericia udvikle sig.

– Det har været en fantastisk rejse at være i byen og leve her. Som dreng fiskede jeg på havnen, hvorfra man kunne se de store industrier. I dag er et nyt byområdet skudt op. Skorstene er afløst af et nyt liv, siger han.

– Byen har gjort gode fremskridt, og politikerne har reageret tidligt, og der kan vi tænke tilbage på Borgmester Uffe Steiner og co, der tænkte visionært og modigt. Jeg kørte omkring Taulov forleden dag og så hvad der er sker der, og kigger man på havnen, og ser byudviklingen med, at vi endelig får havnen op i byen, så kan man tænke tilbage til de gamle kongernes tid. Vi har et rigtig godt kultur- og sportsliv, og der er ikke langt til uddannelserne her. Hvis man keder sig i Fredericia, så er det ens egen skyld, uddyber Wetche.

Kommer du til at kede dig?

Nej, jeg kommer ikke til at kede mig. Jeg har engageret mig i mange ting i tidens løb og der er mange ildsjæle, som gør noget for Fredericia, som er ulønnet, og jeg ved, at jeg nok skal blive en aktiv del af byen, slutter bagermester Bjarne Wetche.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her