Siden COVID-19 indvaderede Danmark har der i flere perioder været meget travlt i den berømte Spejlsal i Statsministeriet. Her har der været utallige pressemøder, hvor en række skæbnesvangre beslutninger er blevet meldt ud for rullende kameraer. Men hvordan foregår sådan et pressemøde egentlig?
Det er nok de færreste, der glemmer den aften, hvor Mette Frederiksen på live TV lukkede Danmark ned fra den ene dag til den anden. Dengang så alle med – og i de efterfølgende uger gik der sug gennem hele befolkningen hver gang, der blev annonceret et pressemøde. Men med tiden og med mange pressemøder på kort tid begyndte interessen at falde. Corona døde en smule ud, vi talte om det som et overstået kapitel, men med ét blev det igen et aktuelt emne.
Der blev igen indkaldt til pressemøde – og siden har der været en række pressemøder. Danske Digitale Medier A/S har været til stede ved flere pressemøder, men der er mere bag pressemøderne, end det man nødvendigvis ser på TV.
Kort varsel og lav informationsgrad
Kendetegnende for pressemøderne er, at de indkaldes til med kort varsel. Ved det seneste pressemøde havde Statsministeren på forhånd annonceret, at hun ville afholde et pressemøde dagen efter. Men generelt er, at pressen om formiddagen bliver informeret om, at der er pressemøde senere samme aften.
Ofte er der ingen informationer omkring hvad pressemødet omhandler, andet end det er Corona-relateret. Det giver ikke det bedste udgangspunkt for en god forberedelse, men den parlamentariske kontrol med restriktionerne gør, at en række politikere i Folketingets epidemiudvalg bliver orienteret om de ønskede restriktioner, ligesom der her bliver stemt om, hvorvidt der fra Folketinget er opbakning til regeringens ønskede restriktioner.
Med flere mennesker følger også en større sandsynlighed for læk – og som journalist kan man kun være glad for læk. For det giver mulighed for forberedelse. Ved de seneste pressemøder har der også været offentligt udmeldte anbefalinger fra Epidemikommissionen. Det gør også, at de udmeldinger ,der kommer på pressemøderne i virkeligheden ikke er nye, for de fleste medier har på forhånd kunne bringe rimelig præcist hvilke restriktioner der ville blive indført.
Den lette summen og TV-gennemstillinger
Når så pressen kommer til pressemøderne er det til en lukket fordør. Typisk møder pressen ind i god tid, og som de fleste, der gerne vil være på pletten møder man også lidt før den tid man har fået oplyst. Så kan man ellers få lov at stå foran den store dobbeltdør på trappen ind til Statsministeriet. Der er der ingen forskel på hvor man kommer fra, alle får lov at vente til man er klar i Statsministeriet.
Når man får lov at komme ind skal der vandres på trapper. Spejlsalen ligger et par etager oppe, så vandreskoene skal kridtes før man får lov at komme ind. Det hele foregår i en meget historisk bygning, der har lagt lokaler til mange vigtige beslutninger gennem tiden.
Når man kommer op til den famøse Spejlsal, som de fleste har set utallige gange ved alverdens pressemøder, bliver man mødt af op til flere PET-vagter. Velklædte mænd med fysikken i orden, der med et stort smil byder velkommen og beder om et kig ned i tasken. Der er en stor grad af tillid, det er ikke en ransagning af tasken som man til tider kan opleve på et fodboldstadion. Dertil kommer, at langt de fleste kommer direkte fra deres kontor på Christiansborg, så de fleste møder op kun med en blok og en kuglepen.
Der er altid en sådan summen i lokalet. Journalisterne på tværs kender hinanden – og ellers har vi i hvert fald set hinanden til de mange pressemøder der efterhånden har været. Der bliver talt lidt om sidst, om man har et skarpt spørgsmål i ærmet – og for nogle også med et grin stillet spørgsmålstegn ved om nu Statsministeren overhovedet vil lade en stille et spørgsmål, fordi man sidst var kritisk.
Oveni den lette summen har både TV 2 og Danmarks Radio live-gennemstillinger til deres tilstedeværende reportere. Der er også radiofolk, der taler i deres medbragte mikrofoner, så der hele vejen igennem er opdateret.
Dørene går op og alle bliver stille
Når så dørene i siden går op træder pressemødets deltagere ind, nogle gange med stramme miner og andre gange med et smil på læben. Derfra er det som de fleste har set i TV. Først indleder Statsminister Mette Frederiksen, siden får den minister hun har med sig ordet, inden først Søren Brostrøm og så Henrik Ullum får ordet. Budskaberne virker koordinerede, talerne er skarpe og de færreste er i tvivl om indholdet.
Når de mange papirer er læst op er det tid til spørgsmål. DR og TV2 er altid de første, men derfra er det statsministeren, der styrer, hvem der får ordet. Det er desuden statsministeren der beslutter hvem der svarer – oftest tager hun ikke selv ordet, også selvom et spørgsmål måtte været stillet lige netop til hende.
I salen sidder en masse journalister, der alle sammen er klar med spørgsmål til deltagerne. De store landsdækkende medier kommer først, uanset hvor meget man vifter med armen. Dog er der nogle journalister, der øjensynligt har gjort statsministeren irriteret på de seneste pressemøder, for selvom de markerer tydeligt med et spørgsmål, så bliver de sprunget over gang på gang. Ja, sågar blev Joakim B. Olsen fra Ekstra Bladet afbrudt af statsministeren ved det seneste pressemøde.
– Vi har forstået hvad du spørger om, lød det fra Statsministeren, der dog ikke nød samme forståelse fra Søren Brostrøm, der skulle svare på spørgsmålet.
– Jeg tror ikke helt jeg forstår dit spørgsmål, lød det fra Brostrøm.
Det fik da også et grin frem hos Joakim B. Olsen, der godt vidste at han måske gik hårdt til den. Men det er nu engang hans job som journalist.
Pludselig står en yngre mand bag hele pressen og markerer skarpt til statsministeren, at nu er det tid til at lukke. Dette selvom mange journalister ikke fik lov at stille spørgsmål. Og med det er det slut. Alle rejser sig, finder deres overtøj og forsvinder ud i mørket. Der bliver ikke talt meget sammen, for de flestes vedkommende er dagens arbejde slut, når de går ud derfra.
