Har du oplevet at tale om noget, hvorefter alle reklamer du modtager på sociale medier handler om netop dette? Det har 2 ud af 3 danskere, viser tal fra IDA. Det er ikke bevist, at techgiganterne aflytter, men der er brug for regulering, slår to politikere fast.
De fleste har en smartphone og bruger den flittigt. Med fremkomsten af smartphonen kom også en voldsom teknologisk udvikling, som, hvis man spørger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Christel Schaldemose (S), er blevet reguleret godt nok. Der er behov for mere gennemsigtighed og mere regulering. Det skal være mere tydeligt for forbrugerne, hvordan de bliver monitoreret og hvordan data bruges. Der er for mange hemmeligheder og for lidt beskyttelse, lyder det.
SF: Der er brug for europæisk handling
Retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, ser med alvor på den magt og den udnyttelse vores store forbrug af teknologiske platforme giver mulighed for. I forhold til spørgsmålet om, hvor meget techgiganterne følger med havde hun selv en pudsig oplevelse. Dagen før interviewet havde hun og hendes mand nemlig oplevet, at der meget spøjst kom målrettet indhold efter, at have set en TV-serie. Selvom det ikke er bevist, så kan hun godt forstå følelsen af at være overvåget.
– Jeg synes, det er svært at vide, hvad der er op og ned, men det er tydeligt, at der foregår mere med datahøst, algoritmer og andet som vi som forbrugere har meget svært ved at følge med i. Gennemsigtigheden og de stadigt flere funktioner er ikke tilgængelige for den enkelte forbruger. Det kan være, der er noget om snakken, men det kan også være det er rigtigt. Men vi har ikke en kinamands chance for at vide om, det er rigtigt. Derfor tænker jeg, at man er nødt til at regulere de her områder, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
I forhold til på hvilket niveau, man skal regulere techgiganterne er hun ikke sikker på, at man kan klare det på nationalt niveau. Derfor kalder hun på europæisk handling – og en hurtigere en af slagsen.
– Man kan forsøge at lave noget herhjemme. Selv kæmper jeg for en digital børnebeskyttelseslov, det burde jo også gælde for voksne. Men jeg tror på, at man bør lave regulering fra EU. Det er ikke kun nedtagning af ulovligt indhold, men det er også en afvejning af, hvad vi vil acceptere af algoritmer, der skaber afhængighed, siger Karina Lorentzen Dehnhardt og fortsætter:
– Jeg tror, vi vil have større vægt, hvis vi vil kunne fixe det på EU-plan, for EU er et interessant marked for dem. Derfor bør det være noget central lovgivning, der beskytter alle forbrugere. Mange lande er i afmagt begyndt at lave deres egen regulering, hvilket jeg godt kan forstå. For jeg bliver også utålmodig. Jeg synes normalt, vi er et forgangsland for at beskytte børns rettigheder, bare ikke på nettet. Der mangler gennemsigtighed, for vi skal vide hvad vi udsættes for.
Hvad må man så forvente af techgiganterne? Her er Karina Lorentzen Dehnhardt ikke i tvivl. Hvis det står til hende må man gerne forvente meget af dem. Tiden hvor de selv skal stå for at løse udfordringer og sætte begrænsninger er slut, det er på tide med regulering, forklarer hun.
– Jeg synes jo efterhånden, at man burde anskue techgiganterne som kritisk infrastruktur, eller måske nærmere en del af den digitale informationsstruktur. De har så central en position i vores samfund. De betyder så meget i folks hverdag, og med det ansvar følger også et behov for regulering. De skal tage et ansvar ved at stille moderatorer til rådighed og ved gennemsigtighed. Kan man tjene mange penge, så må man også betale for at holde styr på tingene, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
De konkrete tal fra Ingeniørforeningen, IDA, vækker opsigt og grund til eftertanke.
– Det er tankevækkende tal. Og nogle burde kigge ind i om det nu også kan passe, selvom jeg selv tror det kan lade sig gøre. Vi kan diskutere det, men så længe det ikke er bekræftet, så kan vi ikke gøre noget. Det kalder på regulering og tilsyn, siger Karina Lorentzen Dehnhardt afslutningsvist.
S: EU skal tæmme techgiganterne
Den europæiske handling der bliver kaldt på fra Karina Lorentzen Dehnhardt spiller socialdemokraten Christel Schaldemose en afgørende rolle i. Hun er medlem af Europa-Parlamentet og er blevet udpeget som chefforhandler på Digital Services Act – en lovgivning der skal sætte rammerne og regulere techgiganterne. Hun deler Karina Lorentzen Dehnhardts opfattelse af, at det er på tide at sætte krav og sørge for at techgiganterne holder sig inden for rammerne.
– Jeg må tilstå, at jeg også har oplevet det og har tænkt det samme. Det er lidt pudsigt, for det bliver altid afvist. Jeg synes det er meget logisk, at det sker. Man kan ikke slukke for mikrofonerne, på samme måde som man kan med kameraet, siger Christel Schaldemose og fortsætter:
– I og med at mange apps har det her med, at man skal kunne sige eller optage noget, så er det ikke så mærkeligt. Jeg har selv slået Siri fra af samme grund. Jeg tror bare, at vi i stigende grad oplever, at ord der går igen, på baggrund af det får annoncer – svarende til at man har været inde at søge. Men jeg har ikke dokumentationen.
– Men der er flere ting man kan og bør gøre. Grundlæggende er det, at folk skal kunne sige både ja og nej. Derfor synes jeg, at der skal være et krav om, at der på alle produkter med adgang til internettet var en mulighed for at slukke mikrofonen. Ligesom man kan slå lokalitetstjenester fra, så synes jeg det skal være gældende for mikrofoner også – for det er ikke altid tilfældet, slår Christel Schaldemose fast.
– Der er også terms and conditions, men selvom man her giver nogle tilladelser, så skal de overholde lovgivning – som GDPR. Derfor skal vi håndhæve det bedre. Følsomme personoplysninger må ikke lagres, men det gør Facebook alligevel. De har profiler på os alle. Når det kan lade sig gøre på trods af GDPR er det fordi, at det ikke bliver håndhævet godt nok, forklarer hun.
Det er ikke en helt simpel problemstilling, forklarer Christel Schaldemose, der peger på flere dele af løsningen. For løsningen kommer ikke med ét.
– Jeg synes faktisk der er flere ting i det her. Bare tag stifteren af Facebook, Mark Zukerberg, han har selv tape over sit kamera. Når han har det, så er der nok noget om det. Han har selv stor indflydelse på hvordan den digitale verden udvikler sig. Men for mig var det et godt billede på den bekymring, siger Christel Schaldemose.
Der er i forvejen en debat om overvågning i samfundet, men Christel Schaldemose vil ikke sammenligne denne form for overvågning med de overvågningskameraer der er i det offentlige rum. Hun mener, at der er en klar forskel.
– Når man bevæger sig i det offentlige rum, så ved man der er færdselsregler – og i Danmark har vi skiltning når der er områder med overvågning, eksempelvis ved betalingsanlægget på Storebælt. Det ved man der er. Og vil man ikke det, så kan man holde sig fra det. Det kan give tryghed og sikre kriminalitetsopklaring. Men når man sidder i sin egen stue og ikke ved om nogen lytter med, det er en krænkelse af privatlivet, siger Christel Schaldemose.
Der må være muligheder for at gøre tingene anderledes, siger Christel Schaldemose. Der er for mange problemstillinger, for mange forkerte standardindstillinger – og for mange penge i reklamer og data.
– Der har med jævne mellemrum været historier om tests af de her home assists. De optager også lyd når du har en samtale med din partner eller dine børn, fordi de skal være klar til når man siger kodeordet. Det betyder, at de står og lytter hele tiden. De hører mange ting der gør, at de kan genkende personer og sådan. Det synes jeg er dybt krænkende, siger Christel Schaldemose og fortsætter:
– Jeg tror på, at vi kan have teknologi uden den her voldsomme overvågning. Det handler om at indrette systemerne på en måde så det bliver sværere. Jeg har ikke forstand på det tekniske, men jeg kan godt forestille mig, at den ikke skal overhøre det hele, men at man kan gøre så den reagerer på en specifik ting. Men det er ikke så meget den konkrete løsning. Det handler om at vi skal stramme op.
– Det handler om to ting. Vi skal håndhæve GDPR bedre, men vi skal også stille krav om at det bliver indbygget at privacy er standardindstilling. I dag er det omvendt. Man skal selv tage stilling til sikkerheden. Jeg synes at udgangspunktet skal være omvendt. Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at ryste på hovedet over det her, forklarer Christel Schaldemose.
Techgiganterne kan ikke klare opgaven selv, siger Christel Schaldemose. Der er brug for, at politikerne sætter nogle klare rammer og grænser for hvad forbrugernes data kan og må blive brugt til.
– Det er en politisk beslutning hvor langt, vi vil tillade de går. Det er efter min mening lagt ret klart ud med GDPR. Jeg tror på, at vi løbende skal være opmærksomme på at stille skrappe krav. De har ikke folks privatliv i fokus, de har indtjening i fokus. Så jeg tror ikke på selvregulering. Jeg tror ikke på, at de laver den selv. Jeg tror, at vi skal kræve det af dem, siger Christel Schaldemose og fortsætter:
– Når det er sagt, så er grunden til at de blevet så store fordi vi er glade for det. Det bidrager til mange, mange gode ting. Jeg er ikke imod techgiganterne. Men i en tid hvor vi generer meget data, herunder mange personfølgbare, så tror jeg vi skal beskytte privatlivet. Jeg er ikke sådan en, der er vildt bange for overvågning, for jeg har ikke rigtig noget at skjule. Men det ændrer ikke på, at vi generer så meget data, at man kan kortlægge alt folks færden. Kunne det bruges til at finde en kur mod kræft havde vi nok accepteret det, men når det handler om at gøre nogen rigere, så synes jeg det er forbudt.
Som chefforhandler i Europa-Parlamentet er Christel Schaldemose med helt inde i maskinrummet for, hvordan man fra EU’s side ønsker at regulere techgiganterne. Det er en kamp mellem vidt forskellige interesser, fortæller hun, men samtidig er hun klar til at finde et kompromis – så længe det går i en progressiv retning.
– Det er et meget ideologisk spørgsmål. Hvor man på venstre side af salen siger, at man gerne vil beskytte forbrugerne og skabe bedre rammer og forståelse af hvad man siger ja og nej til – samtidig med en høj standardbeskyttelse, der siger man på den borgerlige side nej. De vil passe på virksomhederne og deres indtjening. Den kamp er der, siger Christel Schaldemose.
– Det er fascinerende at få lov at sidde og være med til at lave lovgivning der, hvis vi gør det rigtigt, virkelig kan ændre verden. Men det gør også, at vi skal ende med et kompromis. Det er det bedst opnåelige og ikke det bedste. Men jeg er socialdemokrat, jeg er ikke bange for at gå på kompromis. Så længe det går i den rigtige retning, lyder det afslutningsvis fra Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.
