Du husker måske den lærer, der fik dig til at forstå de tyske gloser eller fik matematikformlerne til at give mening. Den lærer, som gav dig lyst til at lære endnu mere. For niende år i træk hædrer Politiken nogle af landets bedste lærere i grundskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Og måske bor en af vinderne i netop din kommune?

Prisen, der er et samarbejde mellem Politiken og VILLUM FONDEN, skal være med til at skabe opmærksomhed omkring og respekt for den gode lærer. Elever, forældre, rektorer, skoleledere, kolleger og alle andre kan indstille deres kandidat, som både kan være en enkeltperson eller et lærerteam.

Alle kandidater bliver præsenteret på Politiken.dk/undervisningspris. Indstillingerne kan sendes ind fra tirsdag den 2. marts til og med mandag den 5. april kl. 23.59.

”Med undervisningsprisen ønsker vi at hylde de lærere, der med personligt engagement og faglig indsigt kan inspirere såvel elever som kolleger. Forskning og uddannelse og dermed også lærerne – er forudsætningen for Danmarks fremtid,” siger Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen.

Dommerpanel finder frem til vinderne
To fagpaneler med uvildige eksperter finder frem til vinderne fra henholdsvis grundskolen og ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Panelerne vil fokusere på faglighed i undervisningsmetoder. Derfor sidder tidligere vindere af Politikens Undervisningspris også med i dommerpanelerne.

”Alle har en mening om lærere. Med samarbejdet om Undervisningsprisen vil vi bidrage til at vise den faglighed og professionalisme, der ligger bag god undervisning. Det er så livsbekræftende at opleve dygtige lærere i aktion, og vi er glade for at være med til at fejre dem,” forklarer programchef for VILLUM FONDENs uddelingsområde Børn, unge og science, Agi Csonka, om samarbejdet.

Vinderne af de tre hovedpriser får hver 75.000 kr. Derudover uddeles seks særpriser. Her er præmien 25.000 kr. Vinderne hyldes ved en prisoverrækkelse i Pressen i Politikens Hus tirsdag d. 11. maj 2021.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer