Nærhed i sundhed er en vision, som ikke kun politikerne på Christiansborg hilser velkommen, også borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd, synes det er vejen frem. Det giver god mening – og det giver bedre sundhed og trivsel for borgerne, forklarer han.
Inden første kvartal er slut påbegynder Folketinget forhandlingerne om en ny sundhedsreform, efter et massivt pres fra særligt de borgerlige partier. Regeringen har allerede spillet ud med en smule, der handler om at nærheden skal tilbage i sundhedsvæsenet. Dette følger det sundhedsudspil den borgerlige regeringen præsenterede op til valget – så der er bred enighed om, at sundheden skal flyttes tættere på borgerne.
– Jeg synes, det er en logisk og fornuftig udvikling med nærhed i sundhed. I de seneste mange år har vi arbejdet med specialisering, så vi nu er effektive og specialiserede. Nu er opgaven at kombinere effektivitet, specialitet med nærhed. Det handler både om behandling af ambulante og enkle forhold. Her er det vigtigt, at det sker tæt på eget hjem. Når det handler om den enkeltes efterbehandling er det afgørende, at det foregår tæt på hjemmet, siger Johannes Lundsfryd.
– Vi kan se at de nye supersygehuse er med markant færre sengepladser. Det er netop, fordi man i højere grad skal tættere på hjem igen efter behandling. Det er oplagt at tænke kommunerne og civilsamfundet meget mere ind. Det kan være hjemmeplejen, der skal tættere på eller nogle af de særlige indsatser vi i kommunerne gør. Det kan også være foreningslivet, der kan give mental og fysisk sundhed. Der er ting, vi kan gøre endnu bedre omkring forebyggelse, fortsætter Johannes Lundsfryd.
– Jeg tror, vi bruger 99 procent på behandling og 1 procent på forebyggelse. Det skal vi have pillet ved. Der er det, at en ny sundhedsreform vil være oplagt til at tænke, hvordan vi tænker den nære sundhed, supplerer han.
Flere positive effekter følger med nærhed i sundhed
Tidligere har man udflyttet opgaver fra regionen til kommunerne, men uden at pengene er fulgt med. Det bekymrer ikke Johannes Lundsfryd så meget, det vigtigste for ham er, at borgeren kommer i centrum.
– Det vil være logisk at pengene følger borgeren. Men jeg synes, man skal starte forhandlingerne med borgerne i centrum. Så kan man bagefter sørge for at pengene, er der hvor opgaven skal løses. Vi har eksempelvis lige landet en aftale mellem de syddanske kommuner og Region Syddanmark, hvor vi håndterer en opgave, der ellers var regional. Det er en fin måde at gøre det på. Så kigger vi ikke på den strukturelle enhed, men på at opgaven bliver løst bedst muligt for borgeren, siger Johannes Lundsfryd.
I Middelfart Kommune er man i gang med arbejdet omkring et sundheds- og frivilligcenter. Det skal kombinere den nære sundhed med civilsamfundet.
– Vi vil lave et sundhedscenter for at skabe en endnu sundere befolkning. Der er mange aspekter af det. Det der er kernen i det er nye rehabiliteringspladser, for de pladser vi har er nedslidte. Der har vi brug for nye og bedre pladser. Men vi kalder det et sundheds- og frivilligcenter. Det er fordi, vi har en ambition, der rækker ud over det sundhedsfaglige. Vi vil også gerne have nogle af de sociale organisationer tættere på sundhedsområdet, forklarer Johannes Lundsfryd og fortsætter:
– Har man været i behandling og har brug for en stor grad af hjælp efter at have brækket hoften, så kan det godt være, at det ikke er det eneste. Man kan også være ensom. Der er det oplagt, at man efterfølgende kan blive en del af et fællesskab. Det kan være at dele af genoptræningen skal varetages af idrætsforeningerne, når vi går udover de sædvanlige 10 uger. Så vi vil gerne invitere civilsamfundet tættere på. Det er en fin vision og ambition at have. Vi arbejder meget med det her med at koble – også på andre områder.
Et af områderne hvor man allerede har koblet er på beskæftigelsesområdet.
– Vi har åbnet perronen som et beskæftigelsestilbud for handicappede, der er lagt sammen med vores entreprenørafdeling. Der er så medarbejdere, der tager et kæmpe socialt ansvar. Så det giver god mening at tænke løsningerne bredere, forklarer Johannes Lundsfryd.
Den nye kobling mellem sundhedstilbud og civilsamfundet kan give mange synergieffekter – og skabe bedre mental trivsel. Mange kronisk syge er også ensomme, men med civilsamfundet tæt på kan man skabe fællesskaber.
– Jeg tænker i høj grad, der er positive effekter. Jeg tænker, at vi tit tænker lidt snævert på det fysiske helbred, men det mentale helbred er virkelig også vigtigt. Mange der har fysiske skavanker har også nogle mentale udfordringer. Vi kender alle billedet med ondt i maven, men fordi der ikke fysisk er noget galt bliver man sluppet. Men den ondt i maven stammer fra psyken. Vi skal se på det hele menneske, lyder det afslutningsvist fra Johannes Lundsfryd.
