FHK havde muligheden for at vinde over TTH Holstebro, men brændte chancer i slutfasen blev dyre, og dermed tabte FHK 33-35 efter at have vundet fire kampe i træk.

FHK skulle onsdag aften forsøge at vinde endnu engang. I de seneste seks kampe er det blevet til fem sejre, og det er den bedste stime i mange år for den fredericiansk håndboldklub, der senest imponerede ved at vinde 27-33 på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg. 

Særligt har FHK nydt godt af stor bredde i bagkæden, men den var svækket til dagens opgør, da Mishels Liaba halvanden time før kampstart forlod thansen ARENA efter et telefonopkald, hvor han fik at vide, at hans kæreste skulle føde parrets første barn. Derfor var FHK uden den norske storskytte pga. lykkelige omstændigheder.

Til gengæld var FHK ikke ene om at være svækkede. TTH Holstebro har i nogen tid måtte undvære Nikolaj Enderleit, og til dagens kamp var de også uden keeperen Sebastian Frandsen, der i TTH’s seneste kamp var den helt store profil med en en redningsprocent på 48 %, der var med til at sikre dem en sejr på 30-24 mod Ribe-Esbjerg. Den sejr gør, at TTH inden opgøret indtog fjerdepladsen i Herre Håndbold Ligaen og derfor også var favoritter mod FHK, selvom fredericianerne målt ud for formbarometeret for de seneste fem kampe er ligaens næstbedste hold.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Kampen startede i et hæsblæsende tempo. Målene væltede ind i begge ender, og det var nærmest til at blive forpustet af at se på. Stillingen var efter fem minutter 5-5, og dermed var der scoret to mål i minuttet i kampens indledning, hvilket er langt over normalen i en håndboldkamp. TTH blev ramt af en udvisning til Odinn Rikhardsson og det blev startskuddet til en god FHK-periode. To gange i overtal scorede Martin Bisgaard i tomt mål, og så var FHK foran 7-5.

De mange mål fortsatte, men FHK’s rytme blev slået i stykker af flere udvisninger, som de ikke var tilfredse med. Dommerparret Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm smed Mathias Hedegaard, Martin Bisgaard og Jesper Lindgren ud, og så var stillingen 10-10 efter, at TTH havde udnyttet deres overtalsperiode.

Ved stillingen 13-13 efter 22 minutter forlangte TTH Holstebro timeout, men det hjalp ikke for gæsterne, tværtimod. Jimmi Andersen var kommet ind i FHK-målet og han begyndte efterfølgende for alvor at få fat og det fik sat en prop i TTH’s angrebsspil. Ved pausen var stillingen 18-15 til FHK efter, at Andersen sluttede første halvleg med en redningsprocent på 55 % og han var den helt store forskel på de to hold.

Anden halvleg startede i et højt tempo, men begge hold var flittige til at misbruge chancer i halvegens indledning, hvor der også kom drama. Det skete da TTH Holstebros aggressive stregspiller Jesper Munk blev tildelt sin tredje udvisning efter 34 minutter ved stillingen 19-16. I den efterfølgende periode begyndte FHK dog at brænde angrebsmæssigt og fik derfor ikke udnyttet momentum.

I stedet gik TTH Holstebro i syv mod seks, og det var særligt Christoffer Cichosz skarp til at udnytte, og efter en reducering af Johan Meklenborg til 23-22 med 18 minutter igen forlangte FHK timeout for at få styr på især angrebsspillet, der var lagt meget an på Nicolaj Nørager,  men missionen lykkedes ikke i første omgang. TTH fik udlignet til 25-25, og med chancen for at komme foran med et kvarter igen var det TTH Holstebros tur til at forlange timeout. 

To kasser i træk bragte TTH Holstebro foran 25-27, og det fik Jesper Houmark til at forlange timeout igen, og han kommanderede offensivt forsvar med Kasper Young som fremskudt. Det skulle skabe kaos i TTH-angrebet, men det lykkedes ikke helt. Samtidig begyndte FHK at brænde angrebsmæssigt og det gjorde, at TTH kom foran 31-34 med et par minutter igen, men det lykkedes FHK at skabe spænding til det sidste. Et par hurtige mål bragte FHK på 33-34, men TTH scorede til 33-35 og lukkede kampen med 15 sekunder igen. Dermed tabte FHK for første gang efter at have vundet fire kampe i træk. Næste gang FHK løber på banen er på lørdag mod GOG.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer