Det kan være svært for de butiksansatte at henvende sig til de kunder, der ikke overholder coronarestriktionerne, når de køber ind. Det skal en ny indsats være med til at ændre på.

Brug mundbind, sprit af, hold afstand og gå alene ind i butikken. Sådan lyder fire simple opfordringer til kunder landet over, inden de begiver sig ind i en butik.

Mange kunder har helt styr på restriktionerne. Men der er også en gruppe, som enten glemmer eller bevidst undlader at overholde restriktionerne, og det skaber utryghed blandt de butiksansatte. Derfor skal en række nye film og dialogmateriale klæde de ansatte på til at gå ind i den svære dialog med kunderne om overholdelse af restriktionerne.

– Som butiksansat er man vant til at servicere kunderne, ikke gå i rette med dem. Men det kan være nødvendigt at påtale over for en kunde, at han eller hun skal huske at overholde coronarestriktionerne. Det skal de butiksansatte gøre på en god måde, som ikke optrapper en konflikt. Derfor er vi nu med til at lancere en kampagne rettet mod de butiksansatte, så de får de fornødne dialogredskaber, siger Per Tønnesen, formand for HK Handel, som repræsenterer ansatte inden for detailhandlen, lager og kontor.

Ansatte skal ikke være coronapoliti

Filmene og dialogmaterialet er blevet til i branchefællesskabet for arbejdsmiljø, BFA Handel, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere – heriblandt HK Handel – i fællesskab arbejder for et bedre arbejdsmiljø i detailbranchen.

– Det skal selvfølgelig føles trygt for at butiksansatte at gå på arbejde, og det vil vi sætte fokus på med den fælles indsats. Det er vigtigt, at arbejdsgiverne inddrager de butiksansatte og lokale arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdet med, hvordan konflikter med kunder skal håndteres, da det er dem, der ofte har den indledende kontakt med kunderne, siger Per Tønnesen.

Han understreger, at det er vigtigt, at de ansatte ikke skal agere coronapoliti. Hvis der er kunder, som trods gentagne opfordringer nægter at overholde retningslinjerne, skal butiksledelsen – og i sidste ende politiet – involveres.

Fakta

Gode råd til butikspersonale omkring overholdelse af restriktioner

  • Vær tydelige i kommunikationen: Hvilke regler gælder om skiltning i butikken, antal kunder og adgang til håndsprit?
  • Fælles viden om håndtering af myndighedernes retningslinjer: Hvilke krav stilles til kunderne og butikken? Hvem er undtaget? Kontakt politiet hvis kunden ikke vil forlade butikken.
  • Hav faste aftaler: Aftal, hvad I kan gøre, hvis man har svært ved at tackle situationen eller ikke har overskud til at håndtere en konflikt. Det kan nemlig i det tilfælde være bedre at få en kollega til at hjælpe, før konflikten optrapper
  • Del jeres oplevelser: Sæt konflikter og konflikthåndtering på dagsordenen – tal åbent om jeres oplevelser med konflikter, og om hvordan I takler eller kan takle dem
  • Anerkend, at det ikke altid kan lykkes at håndtere en konflikt. Tal om, hvordan I kan støtte hinanden i selve konflikten og bagefter.
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer