Mikkel Dragmose, der sidder i Middelfart Byråd for SF, og er tidligere viceborgmester, har valgt at trække sig i fra politik.

På dagsordenen til byrådsmødet i Middelfart Kommune d. 9. august fremgår det, at Mikkel Dragmose ønsker at udtræde af byrådet med virkning fra den 6. september 2021. Det bekræfter Dragmose selv i et Facebook-opslag, hvor der står følgende:

– Det har været en af de sværeste beslutninger i mit liv, men efter at have brugt sommeren på at mærke efter, så har jeg besluttet at anmode om at udtræde af Middelfart byråd med sidste dag d. 6. september.

– Igennem snart 12 år, har jeg været byrådsmedlem. Jeg har haft fornøjelse af, at møde vanvittig mange søde og spændende mennesker og virksomheder, mens jeg har været viceborgmester, fungerende borgmester og udvalgsformand m.m.

– I mellemtiden har jeg for kort tid siden fået nyt civilt job og har samtidig selvstændig virksomhed ved siden af, som udvider sig løbende med boligudlejning. Nu måtte jeg træffe et valg ift. tid, forpligtigelser og meget mere. 

Morten Thomsen, der igennem fire års tid har været lokalformand for SF i Middelfart Kommune, kommer til at overtage Dragmoses kandidatur.

I Middelfart Byråd har Mikkel Dragmose i den indeværende valgperiode siddet i økonomiudvalget og været formand for beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her