Takstsagen har taget et omfang, som de færreste havde forventet. Det er blevet kaldt for en ikke-sag, men det der startede med matematik endte med en fyring. En fyring, der er svær at se som andet end en politisk fyring. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz mener, at der er politikere, der bør tage det ansvar, som hun mener, de har.
– Jeg har aldrig været i tvivl om, at John er en meget loyal medarbejder, der har løst sin opgave med meget stor faglighed. Jeg har aldrig mistænkt ham for at blande de kasketter sammen. Jeg har også svært ved at se, hvordan det skulle gavne Socialdemokratiet, for konsekvenserne bagefter kunne være voldsomme, forklarer Cecilie Roed Schultz om den klare frifindelse af John Nyborgs rolle i takstsagen.
– Så jeg har været meget afventende, og jeg har også forsøgt ikke at udtale mig så meget om det, for det har været svært at vurdere for alle, hvad der har været op og ned. Men jeg har hele tiden tænkt, at jeg ville blive meget overrasket, hvis det var John Nyborg, der ikke havde styr på det, fortsætter Cecilie Roed Schultz.
Politisk bevågenhed
Der har fra starten af sagen været politisk bevågenhed. Dette til trods for, at ledende ansatte i forvaltningen allerede tidligt erkendte sine fejl og forsikrede, at der ville blive rettet op på de fejl. Det er ikke unormalt, at der sker fejl i en forvaltning med mere end 4.000 medarbejdere, men når denne sag løb så løbsk, så handler det om, at der har været meget stor politisk bevågenhed – og at en af de ledende medarbejdere samtidig sidder i byrådet.
– Jeg synes, at han er blevet meget hårdt behandlet. Det har jeg også haft lejlighed til at fortælle ham. Jeg har holdt tilbage, men belært af tidligere år, kan der altid være nogen ,der ikke har levet op til det, jeg troede. Men nu er det klart, at ansvaret ikke ligger på ham. Det må have været hårdt og svært, siger Cecilie Roed Schultz.
Synes du, at det var OK med en fyring af John Nyborg?
– Jeg har ikke et indtryk af, at han blev fyret. Jeg har indtryk af, at han også selv valgte at gå. Men selvfølgelig var der et pres. Det pres har selvfølgelig været uberettiget. Jeg er glad for, at jeg kan se mig selv i spejlet og sige, at det ikke kom fra mig. Det tænker jeg, der er andre, der har lidt sværere ved, siger Cecilie Roed Schultz.
Det er af flere kilder blevet bekræftet, at Økonomiudvalget har diskuteret sagen omkring John Nyborg. Dette til trods for, at Økonomiudvalget aldrig har personaleansvar overfor en niveau-3 leder. Deres beføjelser ligger alene på direktørniveau.
Synes du det er ok, at ØK diskuterer det her?
– Nej. Det var ikke noget der fyldte ret meget, som jeg husker det. Der blev sagt et par kommentarer, og husker jeg ikke helt galt, så gjorde jeg også opmærksom på, at vi kun forholder os til direktør-niveau, siger Cecilie Roed Schultz og fortsætter:
– Men jeg er enig i, at sagen blev meget politisk, hvorfor der var kommentarer til det. Det kan også være okay at lufte det. Men vi skal ikke som økonomiudvalg diskutere ansættelser på det niveau. Det er ikke kun urimeligt for John Nyborg. Det er urimeligt for alle, der nu kan være usikre på, om ens stilling kan blive taget op og man kan blive mistænkeliggjort.
Kommunaldirektør, Camilla Nowak Kirkedal, har både i december og senest i slutningen af april været ude og tage det fulde ansvar for sagen – og endvidere fortælle, at hun til stadighed har fuld tillid til alle ledere, der har været en del af sagen. Cecilie Roed Schultz glæder sig over, at kommunaldirektøren tager ansvar.
– Jeg tænker, at det er prisværdigt, når en direktør tager ansvar. For hun har i forhold til forvaltningen det overordnede ansvar, så jeg er glad for, at vi har en kommunaldirektør, der kan tage ansvar for det, der hører under hende, siger Cecilie Roed Schultz.
Hvilken politisk dialog fordrer det at mistænkeliggøre sine kollegaer?
– Jeg tænker, at der er andre, der bør tage samme type af ansvar. For der er nogen, der har stået for noget rent politisk. Der er ingen skam i at tage ansvar og erkende sine fejl. Det synes jeg, er det mindste, man burde gøre i den her situation. For det har haft temmelig store konsekvenser. Og det er klart, at det ikke gør samarbejdsklimaet lettere, lyder det fra Cecilie Roed Schultz.
