Fra torsdag den 2. september til onsdag den 15. september 2021 fejrer Coops nye supermarked, Coop365, sin 1-års fødselsdag. Derfor inviterer Coop365 i Taulov kunderne ind til to uger med skarpe fødselsdagstilbud og muligheden for at vinde en indkøbsvogn fyldt med lækre varer.

”Det første leveår er jo noget særligt, og det vil vi gerne markere med ekstra festlige priser og en kundekonkurrence,” siger Daniella Bjørnsted Andersen.

Butikken i Taulov åbnede den 5. februar.  Coop365 er Coops nyeste bud på en landsdækkende discountkæde. Konceptet blev lanceret i september 2020 og er siden vokset til 45 butikker, og flere butikker er på vej over hele landet.

Coop365 tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser, så kunderne kan købe ind i én og samme butik. Butikkerne er desuden indrettet med god plads til at handle, masser af frisk frugt og grønt og 600-700 flere forskellige varer på hylderne, end kunderne ellers har været vant til i discountregi. Og handler man med Scan & Betal, så får man ovenikøbet 10% bonus på al frisk frugt & grønt – og kommer nemt og hurtigt igennem butikken.

”Vores mål er, at det altid skal være billigt, nemt og godt at handle her, og jeg håber, at kunderne har lyst til at fejre vores første fødselsdag med os og være med i kundekonkurrencen,” siger Daniella Bjørnsted Andersen.

Alle kan deltage i kundekonkurrencen på butikkens egen lokale facebookside. Vinderen får en indkøbsvogn fyldt med varer til en samlet værdi af cirka 500 kroner. Der trækkes en vinder i alle Coop365-butikker.

Skriv en kommentar