De fredericianske cykeldrenge, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, deltager i TV-programmet Alene i vildmarken, og det er med til at bringe dem ud af komfortzonen, hvilket de elsker. I det fjerde og sidste afsnit i vores serie fortæller de om baggrunden for deltagelsen i programmet.

I Alene i vildmarken deltager barndomsvennerne Nicklas og Emil, der tidligere har cyklet jorden rundt. Men hvorfor har de valgt at deltage i programmet?

– Vi er kæmpe konkurrencemennesker og har set med siden sæson et og sagt, at vi vil melde os til som makkerpar, hvis muligheden bød sig. Vi finder ro i naturen og det var en oplagt mulighed for at udforske og udfordre os selv. Vi kan godt lide at leve udenfor komfortzonen, siger Emil.

At cykle jorden rundt kan ikke sammenlignes med tv-programmet. Der er man virkelig alene, og imodsætning til cykelrejsen, så mødte de ikke andre mennesker.

– Man lider for af sult og ensomhed. Det kan godt være, at man er to, men man sparrer kun med hinanden og man skal sørge for selv at holde sig igang. Det kan sommetider blive svært at rejse ind i sig selv på den måde, siger Nicklas.

Forud for programmet har Nicklas og Emil set det hele, og de fortæller, at der er blevet klippet og redigeret i råoptagelserne så nogen ting fremstår anderledes.

– Jeg sagde det bevidst og sarkastisk med et smil på læben, at Nicklas ikke havde lavet en skid og ligget i sit shelter. Så blev det klippet til som om jeg mente, at Nicklas var på badeferie. Det skal se godt ud på tv, konstaterer Emil med et smil og bliver suppleret af Nicklas:

– Det vigtigste var, at vi har en god mavefornemmelse med det her, og jeg synes de har ramt det ret godt.

Cykeldrengene kender hinanden ud og ind. Vi spurgte dem derfor, hvad deres største svaghed er.

– Emil er ufattelig elendig til at stå op og er nogle timer om at komme i gear og så kan han tage sjov og ballade. Man skal passe på, hvad man siger til ham om morgenen, siger Nicklas.

– I forlængelse af hvad Nicklas siger, siger er kendskabet svagheden. Han kender mig for godt, og han kan godt lide at drille og især om morgenen og så ved han godt hvilke knapper han skal trykke på, siger Emil.

Men hvad byder fremtiden så på for cykeldrengene?

– Vores drøm er at kunne komme ud og sprede et smil og inspirere de rejseglade danskere og komme med et nyt perspektiv og cykle jorden rundt og vise afkroge og fortælle folk hvor godt vi har det i Danmark, hvor vi bliver til de personer vi vil være. Vi har alle forudsætninger for at få det mest fanatiske liv, siger Nicklas

– Vi vil gerne have folk ikke bliver afskrækket. Det er et lidt redigeret billede man giver, og sådan er verdensbilledet også. Alle de ting der sker mange steder kan godt ske i Danmark, slutter Emil.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer