Lørdag formiddag klokken 11.17 blev politiet tilkaldt til Vejlevej ved Lidl, da en cyklist var blevet ramt af en bil.

– Cyklisten, som er en 68-årig mand fra Fredericia, overser bilen, da han svinger ud på Vejlevej og bliver påkørt. Den 68-årig mand klagede over smerter i den ene fod og blev derfor kørt en tur på skadestuen i Kolding, oplyser vagtchef Svend Pedersen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Bilisten var en 81-årig kvinde fra Fredericia.

(Arkivfoto)