Fredericia er historisk set en helt særlig by i Danmark. Langt de fleste byer er opstået i løbet af middelalderen på steder, hvor det gav mening at mødes for at handle. Det var for eksempel gerne på steder, hvor der var en naturlig havn. Det var ikke tilfældet for Fredericia, der først blev grundlagt i 1650 på et sted, hvor der ikke var nogen egentlig bebyggelse i forvejen. Pladsen var helt ude til Lillebælt, og der lå nogle enkelte landsbyer i nærheden. Disse blev kommanderet til at flytte ind i den nye by, som den danske konge Frederik 3. gav en række gode privilegier, så byen kunne vokse. Det var meget vigtigt for den danske konge, at der kom en by på dette sted i 1650 – riget havde nemlig brug for en ny fæstning, der kunne stoppe fjendtlige hære i at hærge rundt i landet. Dette havde man i Danmark oplevet flere gange i første halvdel af 1600-tallet. Efter en del undersøgelser blev rigsrådet og kongen enige om, at det perfekte sted for en stærk fæstning var ved Bersodde, hvor Lillebælt er smalt. For at sikre fæstningens drift skulle der knyttes en købstad til, og det blev Frederiksodde, som kongen gav en række privilegier som startskud. Disse privilegier lyder på nudansk:
Privilegier givet til den ny købstad og fæstning, som skal funderes udi Nørrejylland ved Bersodde
Vi Frederik den tredje, med Guds nåde Danmarks, Norges og de venders og goters konge, hertug af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve af Oldenborg og Delmenhorst gør vitterlig, at eftersom vi, vore riger og lande til forsvar, gavn og bedste nådigst har med vores riges råds samtykke for godt anset en ny købstad og fæstning udi vort land Nørrejylland ved Bersodde at lade fundere og anlægge, da på det fornævnte købstad desbedre måtte bebygges, tiltage og forbedres, da ville vi af synderlig gunst og nåde unde og give så og hermed under og giver fornævnte by og alle dem, som derudi agter at bygge og bo, ikke alene i almindeligehed al borgerlig ret og rettighed, som andre købstæder i vort rige Danmark har og nyder, men også disse særlige efterskrevne privilegier, friheder og benådninger:
For det første skal vor købstad og alle dens indbyggere i et halvt hundrede års tid, fra dette brevs dato beregnet, være undtaget og forskånet for alle ordinære og ekstraordinære kontributioner og skatter, ægter, told og acciser, og ellers alle andre borgerlige besvær og udgifter, hvad navn de kunne have.
For det andet skal alle døde varer, som der for byen ind eller udskibes være fri for told og pålæg i et halvt hundrede år.
For det tredje skal ingen manufaktur, som i fremtiden kan produceres i byen, kunne indføres til byen uden byens øvrigheds tilladelse.
For det fjerde skal alle fremmede og udenlandske, der agter at nedsætte sig og bygge i byen, have lig frihed og privilegier, når de har taget borgerskab i byen.
Og dersom i fremtiden noget videre kunne tænkes, som fornævnte by og dens indbyggere ville tjene på uden at volde skade på kronen, så ville vi, når et sådant ønske underdanigst begæres hos os, således derpå erklære til gavn og bedste. Og vi har til den ende givet fuldmagt til vores elskede herr Anders Bille til Damsboe, vor mand, råd, rigets marsk og embedsmand på vort slot Skanderborg, at den der melder sig til ham og ønsker en plads i købstaden for at antage og bygge hus, skal have skøde på samme plads.
Givet på vort slot København, den 15. december 1650. Under vort segl
Frederik
Dette privilegie er selvfølgelig skrevet med 1600-tallets formelle sprog, men den indeholder flere væsentlige elementer, som skulle gøre det muligt for den nye købstad at vokse. Købstaden fik herefter navnet Frederiksodde, opkaldt efter kongen. For at lokke beboere til den nye by, lokkede man med, at borgerne slap for skatter, told og afgifter i 50 år. Hertil skulle det være fordelagtigt at opbygge en produktion i den nye by, og det skulle være fordelagtigt for udenlandske borgere at søge til byen, da de var garanteret samme rettigheder som almindelige borgere. Dette var bestemt ikke normalt i 1600-tallet.
Fra omkring 1650 gik man så i gang med at bygge den nye by. Først og fremmest var man i gang med fæstningsbyggeriet, og nu også med byen. Planerne var store, men de blev aldrig fuldt ud udført. Dette er dog en anden historie – hermed har vi fået grundlagt byen, som skulle så grueligt meget igennem lige fra sin grundlæggelsestid.
