For 65 år siden kunne man i Fredericia den 9. december 1956 genindvie en af de mest historiske bygninger i Fredericia, nemlig garnisonskirken Sct. Michaelis. Kirken var brændt året inden.

Den 4. juni 1955 var der en forbipasserende, der kl. 04.15 opdagede, at der slog røg og flammer ud af taget bag klokketårnet på Sct. Michaelis Kirke. Han skyndte sig op til Hotel Landsoldaten, hvor natportieren kunne ringe til brandvæsenet med alarmen. 

Lynhurtigt blev der sendt brandfolk afsted til kirken, og der blev indkaldt ekstra mandskab fra både Middelfart og Kolding. Brandfolkene måtte dog sande, at ilden havde fået godt fat i kirkens tag. Ildslukningen blev iværksat, men det var ikke nemt med datidens brandudstyr. Brandvæsenets vandtank kunne slet ikke slå til, så der måtte udlægges slanger til flere brandhaner, før brandfolkene for alvor kunne bekæmpe ilden. Vanskeligt var det, for taget bestod af tørt træ. 

Flere personer forsøgte at redde forskellige genstande og andet fra kirken. Blandt de første var sognepræsten H.A. Nissen, der boede i præstegården ved siden af kirken. Sammen med andre lykkedes det for dem at få ”de hellige kar”, døbefonten og nogle løse stole ud af kirken samt meget andet løst inventar. Der stod blandt andet også to kister inde i kapellet, klar til en begravelse. Disse blev reddet ud på kirkegården. 

Efter en halv times brandslukning beordrede brandvæsenet alle ud af kirken. Det var en god beslutning, for pludselig styrtede hele kirkens loft ned inde i kirkerummet med et kæmpe brag. Det skabte så stort et tryk, at en brandmester, der som den sidste var på vej ud af en vestlig dør, blev blæst gennem våbenhuset og ud på kirkegården. Han slap dog uskadt fra braget på trods af, at trykket blæste ham 10 meter væk. Kort tid efter styrtede det bagerste af klokketårnet også ned i kirken. 

Flammer og rød i klokketårnet. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Med det brændende tag nede i selve kirkerummet kunne brandfolkene endeligt sprøjte vand direkte på trækonstruktionen, som jo havde været dækket af tagstenene. Det lykkedes nu lige så stille for brandvæsenet at få ilden under kontrol, og efterhånden blev den slukket.

I løbet af dagen kunne man besigtige skaderne, og få reddet mange af kirkens genstande og klokker. Brandeksperter kom også til, og de mente, at årsagen til branden var en kortslutning i den lille elektriske motor, som drev klokkespillet og blæseren til orglet.

Nu begyndte tiden, hvor der skulle ryddes op. Kirkeloftet var som nævnt væltet ned i kirkerummet, og store dele af kirken var sodskadet og vandskadet. Det blev hurtigt vedtaget, at Sct. Michaelis Kirke skulle genopføres, så vidt muligt som tidligere, med enkelte ændringer. Kirkens menighed valgte arkitekt Billund til at stå for genopbygningen. 

Kirkerummet skulle ifølge arkitekt Billund have et enkelt og værdigt klassicistisk udseende. En af kirkens store klokker var også faldet ned. Den havde lidt så stor skade, at den ikke kunne repareres. I stedet blev den sat på jorden uden for kirken, hvor den stadig står.

I løbet af efteråret 1955 kom tilladelserne til genopbygningen i hus, og der blev arbejdet hurtigt. Inden slutningen af året var der blevet opført et nyt tag til kirken, hvorefter man kunne påbegynde renoveringen af det indre. Det nedstyrtede tag havde ødelagt kirkerummet fuldstændigt, og alt skulle derfor genopbygges. Det skete i løbet af 1956, hvor man også skulle skaffe nyt inventar som erstatning for det, der gik til i branden. Altertavlen og alterbordet havde overlevet, men alterskranken med knæfald skulle erstattes. Det skulle prædikestolen også, hvorimod døbefonten var blevet reddet. Kirkens orgel havde undgået ildens flammer, men til gengæld var orglet blevet fyldt med vand under brandslukningen. Det måtte derfor også istandsættes.

Den 9. december 1956 var man klar til at genindvie Sct. Michaelis Kirke. Det skete ved en festgudstjeneste, hvor både amtmanden for Vejle Amt og biskoppen for Haderslev Stift deltog, og hvor Statsradiofonien transmitterede begivenheden. Fredericianerne kunne nu gense deres historiske garnisonskirke efter den fatale brand i 1955.