Demokratisk underskud er et begreb der tit bruges fagligt omkring EU-systemet, fordi der er langt fra danskerne til beslutningstagerne i Bruxelles. En undersøgelse foretaget af Epinion for Altinget viser, at mere end 50% af danskerne ikke kender 9 ud af 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Der er langt fra Danmark til Belgien, fra Christiansborg til Bruxelles. EU har en enorm indflydelse på danskernes hverdag – langt mere end de fleste går og tror. Der bliver truffet mange beslutninger der regulerer, støtter, og fremmer danske interesser. Der er mange lovgivninger som vi ikke engang ænser, fordi de ikke har en direkte betydning for os som borgere, men for virksomhederne har de store effekter. Der er meget handel, reguleringer af stoffer der giver danske varer bedre vilkår og andet. Der er selvfølgelig også ting der vækker opsigt, blandt andet øremærket barsel, regulering af farver i tatovørblæk og GDPR. På godt og ondt betyder EU meget for vores alles hverdag, og for langt de fleste – meget mere end vi går og tænker over.
EU systemet kan være meget komplekst at sætte sig ind i. Særligt magtfordelingen er svær – og kan med fordel skydes i skoene at være udemokratisk. I Danmark er vi heldige, at Margrethe Vestager har markeret sig meget positivt i hendes første periode, således hun nu sidder i en meget magtfuld position. Men virkeligheden er, at kommissærerne – EU’s regering – ikke er valgt af folket, men er valgt af de enkelte lande og derefter fordelt efter EU-præsidentens ønsker og politiske forhandlinger. De fleste kender til Margrethe Vestager, dels fordi hun tidligere var et stort dansk politisk navn – og dels fordi hun har slået sig op på meget store sager.
Vi kender ikke de folkevalgte
Men der er én institution i EU der består udelukkende af folkevalgte. Vi har hvert femte år direkte valg til Europa-Parlamentet, der med Lissabon-traktaten fik meget større indflydelse på beslutningerne. Her er valgt 14 danskere, ud fra en fordeling efter medlemsstaternes størrelse. De 14 danskere valgte vi tilbage i 2019, få dage før vi også valgte det nye Folketing. Men selvom de siddende politikere nu har været i jobbet halvdelen af deres periode, så er det forsvindende få der kender til dem. Faktisk viser en måling, at 9 ud af de 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet ikke er kendt blandt mere end halvdelen af de adspurgte.
Dette til trods for, at flere af dem ellers flittigt optræder i medierne – eller har fået stor medieopmærksomhed. Blandt andet var der balladen med Karsten Hønge fra SF der blev valgt, men afgav sit mandat til den unge Kira Marie Peter-Hansen. På trods af en stor medieopmærksomhed dengang tilkendegiver 70%, at de ikke kender til hende.
Christel Schaldemose har været medlem af Europa-Parlamentet i 15 år, hun er leder af den socialdemokratiske gruppe – og har store ordførerskaber i Europa-Parlamentet. Dette til trods svarer 55%, at de ikke kender til hende.
Nederst på listen finder vi Niels Fulgsang, der blev valgt for Socialdemokratiet til sin første periode. Hele 75% af respondenterne svarer, at de ikke kender til ham. Det betyder, at der altså er under 25% af de adspurgte der rent faktisk ved hvem han er – og blot 15% kan placere ham som enten en positiv eller negativ.
Problematisk med manglende kendskab
Når mere end halvdelen af de valgte medlemmer af Europa-Parlamentet er ukendte giver det udfordringer. Dels giver det endnu mere opbakning til idéen om, at EU er meget langt væk fra danskerne. Med 14 politikere, der endda er direkte valgt af danskerne, og så lav kendskabsgrad tyder på, at der er for langt fra EU til borgerne i Danmark.
Der er derfor en stor opgave for de danske politikere om at højne deres kendskabsgrad – og for medierne til at kigge ind ad. Taget i betragtning hvor stor indflydelse EU-lovgivningen har for den enkelte dansker er det meget relevant også at bringe et fokus på netop dette. Ikke fordi man skal tage stilling til EU, men fordi den situation vi befinder os i er så afhængig af EU.
En lignende undersøgelse af Folketinget ville nok også vise, at der var mange som borgerne ikke aner hvem er. Der er flere partier med mange mange medlemmer af Folketinget, så mange at der knap er et ordførerskab til hver. Det giver en lavere kendskabsgrad – men her er tale om 179 medlemmer, der hver især er valgt i hver deres valgkreds. I Europa-Parlamentet er der tale om 14 medlemmer der er valgt i hele Danmark. Alle har kunnet stemme på de kandidater der stillede op – og alle har kunnet se navnene på de 14 medlemmer i juni 2019, da der var valgt til Europa-Parlamentet.
