I sammenligning med andre lande klarede Denmark sig godt, selv om der var udfordringer med hygiejne og adgang til test og værnemidler. Det viser en ny undersøgelse, der kigger på baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen.

Smitten havde gode betingelser for at sprede sig på de plejecentre, der blev ramt under epidemiens første fase. På trods af gode råd om at spritte af og vaske hænder var hygiejnen generelt set mangelfuld og udfordret af ældreområdets mange skiftende personaler med varieret kompetenceniveau. Overdødeligheden i vinteren 2020/2021 svarede i størrelse til overdødeligheden under tidligere epidemier med influenza. Under de tidligere epidemier blev det dog ikke anbefalet at holde social afstand og bruge værnemidler.

– Vi har lært af epidemien, at hygiejne er et vigtigt indsatsområde, hvis vi skal blive bedre til at beskytte de ældre under fremtidige epidemier. Det gælder både epidemier med covid-19 og epidemier med influenza, siger Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE.

Screeningstest kom først efter epidemien var toppet


Da smitten steg i efteråret 2020 var der ventetid på test for personalet og borgerne på plejecentre, og med den stigende smitte i lokalsamfundet var det ikke muligt at holde smitten ude, da personalet havde børn i skole og daginstitution.

Screeningstest kan identificere borgere og personale uden symptomer og anbefales i internationale studier som supplement til test ved symptomer. I Danmark blev personalet tilbud screening én gang hver anden uge i perioden frem til januar 2021. Det var først efter årsskiftet, at screeningsindsatsen blev intensiveret, så personalet blev tilbudt test først én og siden to gange om ugen.

– Set i bakspejlet kunne vi have overvejet, om vi skulle have tilbudt screening med PCR to gange om ugen allerede fra starten af efteråret. Da tilbuddet blev implementeret i januar 2021, var epidemien toppet. Vaccinerne er den helt afgørende årsag til, at der ikke var flere, der døde med covid-19, siger Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE.

Tilbuddet om antigentest gav ikke mening


De antigentest – eller kviktest, som de også kaldes – der blev introduceret fra midten af december, gav ifølge undersøgelsen kun begrænset mening, fordi de ikke var til rådighed som selvtest i forbindelse med et vagtskifte. Når tilbuddet om at blive testet bestod i, at medarbejderne skulle gå ud for at blive testet af en privat poder midt i arbejdstiden, var der mange, der fravalgte tilbuddet. Det havde også betydning, at det på det tidspunkt var de lange podepinde, der blev brugt, og at mange derfor oplevede det som stærkt ubehageligt at blive testet.

– Antigentest giver god mening som selvtest i forbindelse med et vagtskifte. Men det var ikke den form for antigentest, der var til rådighed i undersøgelsesperioden. Derfor gav det bedre mening for personalet at screeningsteste med PCR, siger Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE.

VIVEs undersøgelse bygger på et omfattende materiale bestående af registerdata om smitteudviklingen og dødeligheden, interview med borgere, pårørende, aktører med ansvar for smittehåndteringen samt med de væsentligste interessenter. Der er endvidere foretaget en gennemgang af mediedebatten, centrale myndigheders hjemmesider samt eksisterende studier på området.