Regionsrådsformand Carl Holst har i de seneste dage cyklet Danmark Rundt med Løkkefonden. Ideen til en folkelig fundraising cykeltur til støtte for Løkkefonden blev født af Lars Løkke Rasmussen, Tom Lund og Carl Host, da de sidste år cyklede Danmark rundt sammen. I år har LøkkeFonden etableret et cykelhold for skoletrætte drenge i alderen 16-19 år under ledelse af Michael Sandstød.

Regionsrådsformand Carl Holst siger om turen: ”Cykelturen rundt i Danmark med Løkkefonden støtter et godt formål. Det er væsentligt at sætte et øget fokus på Danmark drengeproblem. For mange drenge springer fra deres uddannelse, og har svært ved at finde arbejde. Det vil jeg gerne hjælpe med, at skabe opmærksomhed omkring”.

Cykelløbet med Løkkefonden har været åbent for alle, der ønsker at støtte LøkkeFondens arbejde. Overskuddet er gået ubeskåret til LøkkeFondens arbejde for drenge.

”Det har været fantastisk at mærke sammenholdet blandt drengene. Samværet ved motion er fantastisk. Derfor er jeg sikker på, at vi også næste sommer vil være at finde på de danske landeveje”, siger Carl Holst.

Fakta:

Holdet af drenge har været under ledelse af cykelikonet Michael Sandstød, der sammen med Fonden har designet et særligt trænings – og udviklingsforløb for drengene.
Løbet begyndte i Nordjylland og blev afsluttet i København i dagene fra den 28. juni til den 2. juli 2014.
Overskuddet fra cykelturen er gået ubeskåret til LøkkeFondens arbejde for drenge.

(Foto: PR )