Kære Carl Holst

Du mener at et par enkeltsager om psykiatere rykker ved vores tillid til sundhedssystemet. Der tager du voldsomt fejl.

Ja, jeg mister tilliden til Sundhedsstyrelsens kontrolmekanismer, men det, der gør at jeg mister tillid til sundhedsvæsenet som sådan er, at du og dine nu er lykkedes med at sætte kvaliteten over styr.

Ved et par ubehagelige tilfældigheder har jeg haft behov for at have kontakt med vores sundhedssystem, og jeg har gode nyheder og dårlige nyheder.

De gode først: De sundhedsfaglige medarbejdere vi har mødt er engagerede, vidende og empatiske.

Desværre rammes de af det problem, som nok er ved at være det værste i systemet: personalemangel. Ikke på den måde at der mangler mandskab på de pladser der er, men at der simpelthen ikke er afsat tilstrækkeligt med årsværk.

Mine kolleger (politikerne) og mine fagfæller (DJØF’erne) er åbenbart ved at lykkedes med et projekt om at gøre sygehusvæsenet så ringe, at vi er nødt til at tegne sundhedsforsikringer hvis vi vil helbredes.

Min diagnose inkluderer overdreven og fejlagtig brug af værktøjer fra New Public Management, hvilket naturligt giver første trin i behandlingen: Lad dog for F….. sundhedspersonalet behandle og slip tøjlerne bare en smule. En fin ledelsesrapport giver ikke bedre behandling, men hvis der er nok decimaler i statistikkerne hæver det ledelsens mås op over klaskehøjde.

Del to af diagnosen er politikeres leflen og (i endnu højere grad end ledelsen) total fraskrivelse af ansvar: Alt hvad der sker på sygehusene besluttes på Christiansborg, men man fedter ansvaret af på regionsrådene. Når man i folketinget vil stille krav til behandling, ventetider osv., så skal man skide eller hoppe af potten. Enten skal regionerne tilføres nok midler til at levere de ydelser ’borgen forlanger eller også skal de kunne opkræve skat så det dækker kravene, og vel at mærke uden at nogen folketingspolitikere piber over hvor dyrt det er at have et anstændigt beredskab (undtaget naturligvis Liberal Alliance og Enhedslisten: LA vil altid pibe over at velfærdsstaten kræver skatteopkrævninger, Enhedslisten vil undre sig over, at vi ikke allerede har accepteret 100% skat).

Som både djøf’er og politiker vil jeg hermed opfordre til, at begge grupper husker hvad vi ønsker at opnå med velfærdsstaten; – velfærd.

Velfærd er den ydelse systemet leverer, ikke de rapporter vi kan få, eller de antal administrative stillinger vi kan oprette, endsige da hvilke stemmer der er i det.

Jeg har en drøm: om et sygehusvæsen hvor lægerne beslutter hvilke behandlinger der er mest effektive (også ud fra en økonomisk overvejelse), hvor sygeplejersker udfører sygepleje, hvor politikerne bevilger de midler deres ønsker kræver, og hvor administrationens opgave er at støtte de udførende.

Anders Deleuran Fajstrup

cand.oecon. (driftsøkonom) fra Aarhus Universitet

Næstformand i Fredericia radikale Venstre

Radikal spidskandidat i Fredericia til KV13

Prinsessegade 70

7000 Fredericia