Denne sæsons herreliga i håndbold er ikke til at blive klog. Det er bedst eksemplificeret ved, at bundholdet Nordsjælland Håndbold den ene dag kan vinde over Ribe-Esbjerg, hvorefter sidste kan gå hen og vinde over sidste sæsons danske mestre, Aalborg Håndbold.
Den danske liga har bliver bedre og bedre. Aalborg har vist, at de kan blande sig blandt Europas absolutte top, ved i sidste sæson først at kvalificere sig til Champions Leagues Final4, og ikke nok med det, så lykkedes det holdet at komme i finalen, hvor Barcelona dog viste sig at være overmagten.
I denne sæson er tendensen fortsat med Aalborg, der har fået tilgang af blandt andet den islandske verdensstjerne, Aron Palmarsson, og til næste sæson får holdet tilføjet Mikkel Hansen til det i forvejen stærke, danske mandskab. At det har kunnet lade sig gøre at hente Palmarsson er en kæmpe cadeau til Aalborg-direktør Jan Larsen, der over en lang årrække har bygget et solidt fundament op, og samtidig har den økonomiske virkelighed ramt eksempelvis Barcelona. Covid-19 har samtidig betydet, at der er usikkerhed at spore hos udenlandske klubber, men i Danmark har man ikke været så hårdt ramt økonomisk som det har været tilfældet andre steder.
At Aalborg har fået forstærkninger i form af eksempelvis Palmarsson, Jesper Nielsen, Kristian Bjørnson og Martin Larsen har dog ikke været ensbetydende med, at holdet bare har fløjet afsted i den hjemlige liga. Det er blevet til nederlag mod SønderjyskE og Ribe-Esbjerg, og paradoksalt nok er det begge hold, som bundproppen i HTH Ligaen, Nordsjælland, har vundet over. Det er med til at vidne om, at forskellen mellem top og bund er blevet markant mindre, og at ingen kampe er lette.
Andre eksempler på, at tiderne har ændret sig i ligaen er, at KIF Kolding og Mors-Thy Håndbold, der begge i sidste sæson var med i slutspillet, langtfra har vist storspil i den her sæson. KIF har på papiret styrket deres bredde til denne sæson, men det er ikke kommet til udtryk på banen, hvor der har været stor slinger i valsen for Andreas Toudahls mandskab, der måtte notere sig et tidligt pokalexit til FHK, og heller ikke i ligaen kører det på skinner. Meget skal ændre sig, hvis KIF skal være blandt de otte slutspilshold, når grundspillets 28 kampe er spillet.
For Mors-Thys vedkommende går det heller ikke for godt. De er sensationelt forsvarende pokalvindere, og den titel kan de også forsvare i denne sæson, da de har kvalificeret sig til Final4, men i ligaen ser det ikke for godt ud. Mors-Thy har mistet enkelte af sidste sæsons profiler i form af Emil Bergholt, Allan Toft Hansen og Søren Pedersen. Samtidig har Mors-Thy været uheldige med skader, og der har gjort, at de har haft svært ved at få spillet det holdet sammen under den nye træner, Niels Agesen, der afløste succestræneren Jonas Wille, der er draget til den svenske storklub IFK Kristianstad.
Ting tager tid at bygge op igen, og det har Mors-Thy måtte sande. Et hold, der igennem en årrække har forsøgt at lægge lag på med samme fundament, er TMS Ringsted. Christian Dalmose har siden 2016 været træner for midtsjællænderne, og selvom de har haft en rolle som elevatorhold, har holdet udviklet sig. Dalmose har skabt et træningsmiljø, som spillerne er vokset i, og i øjeblikket høster de frugterne af det.
Oliver Klarskov er kommet tilbage efter en hjernerystelse, der har holdt ham ude i næsten tre år, og han har sprudlet med sin håndboldintelligens, der driver TMS Ringsteds angrebsspil. Den helt store profil for TMS har været Martin Risom, der i en årrække har været udråbt som et af de helt store talenter i dansk håndbold på højre back, men grundet skader har han ikke fået forløst potentialet på trods af at have spillet i klubber som Skanderborg og Bjerringbro-Silkeborg. I denne sæson har Risom for alvor fået hul på bylden på liganiveau som en af de helt store spillere, og holder han det niveau over tid, bliver han en eftertragtet spiller blandt de allerbedste hold i dansk håndbold.
Før sæsonen var TMS Ringsted at regne som et af de to mandskaber, der ville rykke direkte ud, men det er ikke tilfældet mere. På papiret havde TMS Ringsted ikke forstærket sig synderlig meget, men med klogskab fra ledelsen og Dalmose har det vist sig, at det ikke er store profiler fra andre klubber, der skal bære fundamentet i TMS. Det har blandt andet været med til, at TMS har hentet sejre mod etablerede ligaklubber som Ribe-Esbjerg og Mors-Thy, mens det er blevet til uafgjort mod Bjerringbro-Silkeborg.
Et hold, der også har lagt på i denne sæson, er Fredericia Håndboldklub. I de seneste sæsoner har det været nat og dag med FHK, der i det ene opgør kunne banke Bjerringbro-Silkeborg på udebane med ti mål for i de næste opgør at skuffe mod et hold fra den nederste del af tabellen. Det har ikke været tilfældet i denne sæson, hvor der har været kontinuitet over præstationerne indenfor de 20×40 meter. Houmarks mandskab har specielt rykket sig ved, at forsvaret i denne sæson er blevet bedre med tilgangen af norske Lasse Balstad, og angrebsmæssigt har holdet fået flere kort at spille med tilgangen af blandt andet Cornelius Kragh.
Fremtiden i den danske herreliga ser ud til at blive endnu tættere. Et kig ned i 1. division viser, at HC Midtjylland er favoritter til at rykke op i ligaen efter deres konkurs i 2018. Der er et solidt fundament bag HCM, og på holdet er der stor ligaerfaring i form af blandt andet Kasper Kvist, René Villadsen og Jonas Langerhuus, der alle er hentet til klubben frem mod denne sæson, og hvis det lykkes midtjyderne at rykke op, vil der formentlig komme yderligere forstærkninger til. Det vil betyde, at der vil blive tale om oprykker, der ikke bare er kommet for at se til, mens de store drenge står og tager for sig af retterne i ligaen, og det vil derfor gøre konkurrencen endnu større i den danske herreliga.
