Mandag d. 13. december vil blive en vigtig dag i de politiske historiebøger. Tidligere Udlændinge- og Integrationsminister, Inger Støjberg, modtog her en historisk hård dom fra Rigsretten. Hun blev idømt 60 måneders ubetinget fængsel for at give en ulovlig instruks.
Mandag d. 13. december vil blive en vigtig dag i de politiske historiebøger. Tidligere Udlændinge- og Integrationsminister, Inger Støjberg, modtog her en historisk hård dom fra Rigsretten. Hun blev idømt 60 dages ubetinget fængsel for at give en ulovlig instruks.
Tilbage i september, da Rigsretten indledte deres sag mod forhenværende minister, Inger Støjberg, var det i høj solskin og hovedpersonen selv var helt sikker på, at hun nok skulle blive frifundet.
Efterhånden som tiden gik så det ud til, at der i hvert fald var en begrundet tvivl om udfaldet – og her mod enden af Rigsretten var der blandt juridiske eksperter ikke den store tvivl om, at der formentlig ville falde en dom mod Inger Støjberg. Men dommens længde og hårdhed vækker alligevel opsigt.
To og en halv måned senere ankom Inger Støjberg i silende regn foran Eigtveds Pakhus, der normalt rummer Udenrigsministeriet, men for tiden har huset både Coronapressemøder og altså Rigsretten. Det var både koldt og meget vådt, presseopbuddet var stort og modsat pressen stod en mindre gruppe støtter af Inger Støjberg. Der blev sunget slagsange – og råbt lidt ad journalister, der brokkede sig over larmen, som blev gentaget samtidig med domsafsigelsen mod Inger Støjberg.
Alle kiggede i telefonen
Foran Eigtveds Pakhus havde journaliststanden fået et lille aflukke bag en mindre afspærring – og dertil kommer det store politiopbud, der både omringede presse og demonstranter. Selv ankom Inger Støjberg små tyve minutter før domsafsigelsen, der var fastsat til klokken 13:00.
Tidligere har der været behandlet, hvorvidt Rigsretten skulle TV-transmitteret, men det blev altså ikke tilfældet. Dog var der gjort en undtagelse til domsafsigelsen, her fik flere medier lov til at live-transmittere, imens Højesterets præsident, Thomas Rørdam, læste dommen mod Inger Støjberg højt.
Alle pressefolk stående ude foran havde af gode grunde ikke muligheden for at høre, hvad der blev sagt i lokalet lige bagved, derfor blev der kigget gevaldigt ned i telefonen. Mange havde et livestream kørende på en streamingtjeneste, andre stod med liveblogs fra kollegaer til stede inde i Eigtveds Pakhus. Der gik et sug gennem pressen, da Thomas Rørdam indledte med ”Thi kendes for ret. Forhenværende minister, Inger Støjberg, idømmes 60 dages fængsel”.
Det gav ikke den store reaktion hos demonstranterne, der indledningsvist havde mere travlt med at synge en slagsang fremfor at følge med i dommen.
Da de endeligt fik opfanget dommens indhold fik det dem til at råbe alverdens ukvemsord, og knap så pæne ord mod islam.
Journalist fik et par på hovedet
De mange tilråb er efterhånden hverdag, men da gruppen af demonstranter valgte at brænde en Koran af blev det for meget for redaktør på magasinet Transeuropa, Knud Melgaard, der trodsede både afspærring og gik tværs forbi Politiet og hen til demonstranterne.
Her forsøgte han at slukke den brændende koran ved at sparke til den, men det fik først demonstranterne til at hoppe på ham – inden politiet meget effektivt fik skilt parterne ad og ført Knud Melgaard væk.
Det skabte en kende undren hos pressefolkene i afspærringen, for ingen fik rigtig fat i, hvad der egentlig foregik. Knud Meldgaard gik meget målrettet derhen, men når man som Meldgaard altid er yderst velklædt var der ingen, der regnede med, at netop han skulle ende i håndgemæng. Men han pådrog sig en flænge i ansigtet efter optrinnet. Derfra blev råbene fra demonstranterne kun flere.
Støjberg kom frem – og var sikker i stemmen
Tiden gik og der var ingen, der så noget til Inger Støjberg. Flere talte om, hvorvidt hun kunne finde på at benytte bagindgangen og smutte afsted uden pressen opdagede noget, men Inger Støjberg kom frem – og tog pressens spørgsmål med oprejst pande. Det havde også lignet hende dårligt, hvis modgang havde stoppet hende.
Der var ikke meget usikkerhed at spore i stemmen. Det er uden tvivl, at Inger Støjberg føler, at dommen er forkert, men selvom hun nu er dømt, lød det med sikkert fra hende, at hun ikke fortryder noget som helst. Hun henholder sig til argumenter om danske værdier, om pigerne, der skulle beskyttes og at hun synes det for alle burde være en moralsk forpligtelse.
Spørgsmålene var mange, Inger Støjberg svarede for sig, men om hendes politiske fremtid havde hun ikke nået at gøre nogle tanker. Måske fordi hun på ingen måde havde regnet med, at dommen skulle lyde på 60 dages ubetinget fængsel.
Hvad bringer fremtiden?
Med dommen er hendes politiske fremtid ikke kun op til hende selv, den er også op til Folketinget. På den lange bane står det klart, at Inger Støjberg selv kan vælge hvad der skal ske, men på den korte bane er situationen en helt anden.
Det er sådan, at udvalget for valgs prøvelse i Folketinget nu skal tages stilling til, hvorvidt Inger Støjberg kan kendes værdig til at sidde i Folketinget, selvom hun nu har modtaget en dom. Hvorvidt det kommer til at ske, kommer til at afgøre Inger Støjbergs fremtid her og nu.
Derfor var det også temaet for mange af de spørgsmål, der blev rettet mod den forhenværende minister, men her måtte hun være dem svar skyldig. Dette måske meget klogt, for hun har ikke selv den store mulighed for at påvirke beslutningen.
Hun er dømt. Datoen 13. december 2021 vil blive skrevet i historiebøgerne som dagen, hvor en tidligere minister blev idømt 60 dages ubetinget fængsel. Dagen hvor alvorlighedsprincippet er tilsidesat, dagen hvor den stramme udlændingepolitik blev så stram, at en minister overtrådte loven for at føre den ud i livet.
