Debatten viste et samfundsmæssigt behov for at gå fra det symptombehandlende samfund via et problemknusende samfund til et helhedssamfund, der i endnu højere grad favner mangfoldighe-den og udnytter de uforløste potentialer, der ligger i dvale hos borgerne.

Her bringer vi tre uddrag fra debatten og samler lidt op på vores vej henimod Det Ønskede Samfund.

Folkeskolen skal styrkes

Folkeskolen burde være der vi møder mangfoldigheden. Mangfoldigheden burde være det almindelige. Folkeskolen kan derfor ikke fastholdes i sin nuværende form. Folkeskolen skal udvikles og styrkes til et fælles aktiv for hele samfundet og blive endnu bedre til at favne mangfoldigheden. Idéen om ”Ansvar for egen læring” skal føres tilbage mod idealet om ”lighed igennem uddannelse”. Symbiosen mellem individets og fællesskabets ansvar skal genoprettes og modsætningen mellem de to forkastes. Sker det ikke nu, vil samfundet fortsat blive mere og mere ensliggjort og miste sin sammenhængskraft og mangfoldighed. Folkeskolen skal styrkes og favne dannelsen af det hele menneske, stærke som svage. Alle skal føle sig som en del af det samfund de lever i og føle sig motiveret til at bidrage hertil gennem hele livet. 

Vores politikere må her tage ansvar og løfte opgaven for denne udvikling både nationalt og lokalt, statsligt og kommunalt, så forældre og børn vælger folkeskolen til og ikke fra. Det er på tide, at forældrene inddrages reelt og rettidigt i folkeskolens fortsatte udvikling, så fremtidens folkeskole skaber de rammer og den undervisning, som både forældrene ønsker og vælger til og som efterspørges af samfundets øvrige aktører (uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv). Herunder skal lærerne forpligtes til en reel forældreinddragelse. 

Folkeskolen bør være et af vores instrumenter i opbygningen af viden om mangfoldighedens styrker. Den enkeltes talent skal udfoldes ved at tænke uddannelse som et uundgåeligt formål med livet.

Mangfoldighedens styrke

Velfærdssamfundet har over tid formet os og ensliggjort os som mennesker og dermed sat mangfoldighedens potentialer under stærkt pres. Systemtænkningen har defineret og inddelt os i stadig mere snævre kategorier, rammer og båse, hvor forskelligheden udviskes og den enkelte samfundsborger bliver sat ind i systemer, der kun kan rumme en bestemt måde at fungere på. Integrering af mangfoldigheden i større helheder savnes.

Den livslange uddannelse og dannelse er her helt centrale, hvis det enkelte menneskes potentiale skal forløses.  Vi har behov for at kunne spejle os i andre og anderledes mennesker end os selv og derigennem lære af den mangfoldighed, som omgiver os.

Velfærdsghettoerne, hvor vi ligner hinanden meget, bør nedbrydes, og vores utrænede øjne skal trænes til at favne og forstå mangfoldighedens betydning for samfundsudviklingen.

Vores normalitet skal derfor udvikles. De allerstærkeste skal også med, for det er dem, der har ressourcerne og evnerne til at drive vores samfund videre. ”Grøfter”, der adskiller os, og ”de holdningsmæssige skyttegrave” skal erstattes af videndeling mellem individer og kulturer gennem dialog i en social fællesskabelse.

I dag ser vi desværre kedelige eksempler på inklusionens ikke helt gennemtænkte konsekvenser, der får flere til at afvise inklusionen i folkeskolen. Inklusion kræver tilstrækkelige ressourcer, herunder lærerkræfter med særlig indsigt, ellers giver inklusionen ikke mening for nogen af de involverede. Der er en gruppe mennesker – ressourcemæssigt og intellektuelt – med objektiv god grund, som har brug for mere omsorg og empati, for ellers legitimerer vi en udskillelse, som er i modsætning til de værdier, vi står for i Det Ønskede Samfund.

Nye partnerskaber

Nye partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter skal opdyrkes og styrkes. Allerede i dag findes der flere gode eksempler på, hvordan tidligere udenforstående og bortdømte mennesker og grupper af mennesker træder ind og bidrager med deres del til samfundet ud fra deres unikke talent og kompetencer. Kun fantasien sætter grænsen.

Arbejdet med de nye partnerskaber kan med fordel kobles til det boligpolitiske område i forbindelse med nye byudviklingsmodeller, og forbinde boligpolitik, uddannelsespolitik og socialpolitik og sundhedspolitik.

Erhvervslivet er en meget vigtig aktør og spiller på banen, når vi taler om udnyttelsen af mangfoldigheden i samfundet og de uforløste menneskelige potentialer. Erhvervslivet bør derfor inddrages fra starten og indtage en afgørende og ligeværdig rolle blandt øvrige aktører i velfærdssamfundets bæredygtige værdikæde.

Tre spørgsmål til politikerne:

Vi stiller tre hovedspørgsmål til vore politikere og de politiske partier:

  • Hvordan kommer vi ud af ”de holdningsmæssige skyttegrave” og sætter fokus på dialogen om mangfoldighedens og kompleksitetens uendelige potentiale?
  • Hvordan skaber vi en bedre balance mellem den individuelle frihed og fællesskabets rammer for det samfund vi ønsker at leve i?
  • Hvordan giver vi alle mennesker mulighed for at udvikle netop deres talent og giver dem lov at bidrage med det de kan?

Send gerne jeres oplevelser og tanker tilbage til os, så vi skærper debatten om Det Ønskede Samfund endnu mere.

OBS! Næste debataften er torsdag den 16. December 2021, kl. 19-21! 

Temaet er:

”Det Ønskede Samfund 2021 – 2022”

KOM OG VÆR MED. Du kan allerede nu tilmelde dig til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

Skriv en kommentar