Det europæiske fodboldforbund, UEFA gennemfører en ny lodtrækning til ottendedelsfinalerne i Champions League efter en fejl i den oprindelige lodtrækning.

Det skriver UEFA på Twitter.

I forbindelse med den første lodtrækning var der sket tre fejl. Villarreal trak Manchester United, hvilket ikke var muligt, da holdene var i samme gruppespil. Manchester United-bolden var ikke med som en af Atletico Madrids potentielle modstandere, som den skulle have været. Derudover kunne Liverpool parres op med Atletico Madrid, hvilket heller ikke burde være muligt.

Efter omtrækningen faldt lodtrækningen således ud:

RB Salzburg-Bayern München
Sporting-Manchester City
Benfica-Ajax
Chelsea-Lille
Atletico Madrid-Manchester United
Villarreal-Juventus
Inter-Liverpool
PSG-Real Madrid