Den 14. januar 1972 blev den nu 81-årige Dronning Margrethe indsat som Danmarks regent, da hendes far, Kong Frederik den 9. døde. Sådan skulle det ellers ikke have været da hun blev født den 16. april 1940. For ifølge den daværende grundlov var det den førstefødte søn, der var den naturlige arvtager til kronen. Og Kong Frederik havde fået tre døtre og ingen sønner. Derfor var det hans bror, Arveprins Knud, der skulle indtage tronen, hvis hans storbroder døde. Men sådan gik det som bekendt ikke, for Danmark fik en ny tronfølgelov og grundlov i 1953, der sløjfede den forhenværende arvefølge og nu gjorde det muligt for døtre at arve tronen. Dermed var den dengang Prinsesse Margrethe blevet til Kronprinsesse Margrethe.
Den 14. januar 2022 fejrer Dronning Margrethe således sit 50 års jubilæum som regent over Danmark. Selvom det i praksis kun er af titel hun regerer, har hun fyldt meget i Danmarks Historie. Ikke på grund af politiske beslutninger eller de store udskejelser, men primært som en følge af den popularitet hun har opnået med tiden. Mange danskere er i høj grad royalister, der mener pomp og pagt, Elefantordner og prangende slotte til de kongelige, er den bedste måde at vise sit land frem på. Dronningen hører til i samme liga som det rød-hvide flag, Dannebrog, og måske endda også den ene eller begge af de to nationalmelodier.
Den mest markante del af Dronning Margrethes virke har været hendes traditionelle nytårstale, hvor hun år efter år har talt til nationen på TV nytårsaften. En ekstra tilføjelse til denne direkte kommunikationsform kom der i 2020, da coronapandemien sendte danskerne hjem på ubestemt tid i isolation, og Dronningen valgte at holde en tv-tale til nationen. I nytårstalerne har hun oftest markeret sig med bemærkninger om ordentlighed, omsorg og fællesskab. Det er sjældent at hun er trådt ud over stregen, hvilket måske også har været med til at styrke hendes popularitet. For det er især det danske, danskheden og Danmark, der har været det store tema i Dronningens liv.
I 1972 var Danmark et helt andet land end i 2022. Befolkningen var udpræget rundet af en arbejdermentalitet, hvor det industrielle produktionssamfund var dagens orden. Kvinderne var begyndt at komme ud på arbejdsmarkedet, men der var fortsat mange hjemmegående husmødre, hvis liv primært handlede om at tage sig af børn og mand. Derfor var det også en betydningsfuld gestus, at det var en kvinde, der blev sat ind som det symbolske overhoved for nationen. Ved siden af sig havde hun den fransk-fødte Greve, Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat, der så blev omdøbt til Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Det nagede ham tilsyneladende grænseløst, at han ikke fik titlen som Konge. I de sidste år af hans liv fyldte det emne meget i sladderspalterne. Men i 1972 var han en mand, der accepterede at være underlagt sin kone, og det skete på et tidspunkt hvor det danske samfund var gennemsyret af patriarkalske værdier.
1970’erne var en revolutionsperiode for danskheden. Den unge generation tog kraftigt afstand til deres forældres idealer, og de skabte helt nye måder at se verden på. Denne Beatles-generation opstod i 1960’ernes store samfundsomvæltning, men fik først lov til at manifestere deres drømme i årtiet, der fulgte efter. Her kom de ud fra seminarer, universiteter og læreanstalter for at forme et nyt Danmark. Og dengang var mange af dem overvejende venstreorienterede, så det kunne mærkes. Der var plads til fællessang med guitaren, brede bukser, gadeteater, bofællesskaber og revolutionære sange. For drømmen var at skabe et mere retfærdigt samfund, og her spillede kapitalismen en hovedrolle som superskurken, man ønskede at få udryddet. Det var simpelthen helt umoderne ikke at være venstreorienteret, og man diskuterede alvorligt, hvem der var klasseforrædere.
Men Dronning Margrethe formåede også at bevare hovedet koldt indtil 1970’erne løb ud. Og i 1980’erne havde Beatles-generationen fået børn, allerhelst en dreng og en pige, der passede ind i de velfriserede parcelhuskvarterer, der var skudt op allevegne. Så der skulle skaffes penge, og derfor måtte revolutionen vente til et mere belejligt tidspunkt. Håret blev klippet, jakkesættet kom på, og så blev det moderne at stræbe efter rigdom. Fattigfirserne blev kendetegnet ved at Kongehuset mest blev omtalt i forbindelse med Dronnings Margrethes sønner, der blev en del af det nyetablerede jetset. Kronprins Frederik, Dronningens arvtager til kronen, fik ganske vist en gratis Volvo på sin 18 års fødselsdag af bilfirmaet bag, men blev så også kendt for at køre stærkt. Men Dronningens popularitet var stabil, og selv om sønnerne hyggede sig, så forblev hun en central figur i den danske stats selvfortælling.
I 1990’erne forandrede samfundet sig markant, da computerrevolutionen havde sin begyndelse. Før i tiden havde de gamle papir- og tv-baserede medier været altdominerende aktører for formidlingen af samfundets informationsstrømme. Men med internettets fødsel begyndte en helt ny udvikling, hvor den enkelte begyndte at kunne udvælge informationer selv. Det var en udvikling, der gik rasende stærkt. Danskerne anskaffede sig computere i stort set alle hjem inden udgangen af årtiet. På det tidspunkt var de fleste ”online” via et modem, hvor man ringede op til en internetudbyder. Det skete via det daværende telefonnetværk, og betød at man reelt var optaget på linjen, hvis man var på internettet. Men som altid opdagede erhvervslivet potentialet i et nyt forbrugseventyr, så store danske virksomheder investerede massivt i informationsteknologien, hvor især forbedrede netværksforbindelser med højere og højere hastighed blev omdrejningspunktet for udviklingen.
På trods af denne totale modernisering af både informationsudbud og hastigheden på informationerne, forblev Dronning Margrethe og Kongehuset en yngling for de traditions-hungrende danskere. Den kolde krig var ved siden ende, da muren faldt i 1989, men for alvor da Sovjetunionen kollapsede i 1991. I det meste af Dronningens levetid havde konflikten mellem øst og vest defineret verdenshistorien. Og det betød også noget for Kongehuset, der med rædsel havde set den russiske Zar og hans familie blive udslettet i den russiske revolution i 1917. I den nye æra uden kampen mod den kommunistiske fjende, blev der mere plads til det royale, og i sær på den statslige moderkanal, Danmarks Radio, blev det højmoderne med lange transmissioner, hvor især Dronningens kjoler, smykker og hår fik omtalen op på nye højder.
Ved årtusindeskiftet var det mere fint end nogensinde at være Kongelig. Efter et årtusinde hvor adlen havde taget mere end godt for sig i det meste af Europa, hvor kongehuse startede krige alene på grund af familiære tvister, forfængelighed eller geopolitiske ambitioner, så holdte man i Danmark fortsat fast i den højtidelige stilart, for ingen kan vel undvære Dronning Margrethe. Op gennem nullerne fik Dronningen også udvidet sin familie gevaldigt. Der kom flere nye medlemmer af Kongehuset. Og frem til i dag har hendes fremtoning været præget af rollen som bedstemor og hende for bordenden. Den rolle har danskerne også elsket hende i.
Nu hvor Dronning Margrethe kan fejre 50 år på posten, er hun mere populær end nogensinde. Hun er i Danmark blevet en institution. Og hver gang hun dukker op til den ene eller anden højtidelighed, så står danskere klar med Dannebrog og store, måbende nej, ih og åh. Dronning Margrethe er en af historiens mest markante danske figurer, der i en nymoderne tidsalder, har formået at fastholde en tradition og en institution, på trods af det modernes samfunds udvikling.
