Vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi stod for lørdagens første briefing. Han kunne fortælle om en 50-årig mand, der måtte en tur i detentionen.

»Kl. 17.10 fik vi en anmeldelse fra Urbania Streetfood i Gothersgade, Fredericia. En 50-årig mand ville ikke forlade restauranten, og havde samtidig ikke respekteret, at personalet ville have ham ud. Politiet vælger derfor at anholde manden, hvorefter han endte med en nat i detentionen. Han får nu et bødeforlæg,« fortæller Lars Grønlund og slutter i Kolding, hvor forsamlingsforbuddet blev overtrådt:

»Klokken 22.24 fik vi en anmeldelse fra en cafe i Munkegade. Vidner havde set flere mennesker tilstede i caféen. Da vi ankommer til stedet, finder vi 12 personer, der er i gang med at feste. Vi forventer at sigte dem for overtrædelse af Covid-19 restriktionerne, efter, de har været til forhør i dag.«

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer