Electrolux fik onsdag et blank nej til nedrivning af den gamle Voss-fabrik i Fredericia, da By – og Teknikudvalget mente, at bygningerne har en vigtig industrielle historie for Fredericia.

Elektrolux flyttede af bygningerne i 2008, der i dag fremstår med en del bygningsskader, som følge af hærværk og manglede vedligeholdelse.

Hvad der nu skal ske med bygningerne, vides ikke, men Electrolux er åben for alle ideer.

– Vi synes også, at det er en god idé, at lave fabrikken om til et museum. Men det kræver jo, at der kommer en investor på banen. Bygningerne trænger jo til en større gennemgribende renovering, hvis man vil beholde dem. Vi har jo haft området til salg i flere år, men da det ikke var lykkedes os at sælge det, lavede vi en ansøgning om, at rive bygningerne ned. Men vi er åben for alle ideer, og jeg regner da med, at udvalgsformanden tager kontakt til os, så vi kan drøfte fremtidsplanerne for området, udtaler Erik Møller, der er adm. direktør hos Electrolux, til Fredericia Avisen.

Man kunne ellers frygte, at et nej til nedrivning af Voss-bygningen, ender som den gamle stadiongrund på Baldersvej, som stod i forfald i flere år – til stor gener for beboerne i området.