I lørdags er der blevet stjålet en eltavle fra en byggeplads i Fredericia.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard fortæller, at det har været en stille weekend i Fredericia, hvor han har valgt at fremhæve to sager fra døgnrapporten.

Den ene er et tyveri fra en byggeplads på Hauløkkevej lørdag klokken 10:05. Der er blevet stjålet en eltavle fra en byggeplads, og tavlen er blevet trukket ind under et hegn og på den måde er den kommet ud. Finn Ellesgaard oplyser, at der er dækspor på stedet, og at der lå ledninger på vejen. Tavlen har en værdi af 5000 kroner.

På døgnrapporten er der en enkelt færdselsrelateret hændelse.Den skete fredag klokken 00:40 på Vejlbyvej, hvor en 29-årig mand, der er fra Fredericia, blev standset. Det viste sig, at han kørte bil i frakendelsestiden, og derfor fik han en sigtelse for det.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.