De 10 nominerede til Årets Fund 2014 er udpeget. Blandt de 10 nominerede er 17-årige Emil Deleuran Hansen fra Fredericia Triathlon Team, der vandt guld og bronze ved Ungdoms-OL i Nanjing.

For første gang er der mere end hæder og ære på spil for de unge talenter. En donering fra Tuborgfondet betyder, at Årets Fund 2014 går hjem med en check på 100.000 kr. fra festen i Politiken Hus, hvor offentliggørelsen foregår mandag 29. december.

Blandt de over tyve indstillede kandidater fra specialforbundene har Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Politiken nomineret disse ti kandidater til kåringen af Årets Fund i dansk idræt i 2014:

Badminton: Anna Thea Madsen, 20 år, EM-sølv i damesingle

Basketball: Jacob Glarbjerg Larsen, 17 år, udtaget til NBA Global Cup

Boksning: Mahdi Hassan Jallaw, 14 år, U15 EM-guld

Cykling: Casper Pedersen, 18 år, U19 VM-guld i omnium

Fodbold: Pierre Emile Højbjerg, 19 år, A-landsholdsdebut

Golf: Nanna Koerstz Madsen, 20 år, bedste amatør i Europa

Handicapidræt: Frida Carstensen Jersø, 17 år, U18 VM-guld i kuglestød

Sejlsport: Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen, 22 og 21 år, VM-sølv og EM-guld i 49’er FX

Svømning: Andreas Sargent Larsen, 15 år, U16 VM-guld i udspring (billedet)

Triatlon: Emil Deleuran Hansen, 17 år, guld og bronze ved Ungdoms-OL

(Kilde og foto: DIF )