Igennem flere år har det kostet danskerne en god sum penge årligt at have opsparingen stående på bankkonti som følge af stadig lavere indlånsrente, der mindsker afkastet, og inflation, som udhuler købekraften, og 2021 er bestemt ikke en undtagelse. Kombinationen af stigende inflation og negative indlånsrenter betyder, at opsparingen i år bliver ædt op på en måde, der ikke er set i en lang årrække.

I de første ti måneder af 2021, som er de nyeste tal fra Danmarks Statistik, har danskernes samlede indestående vokset til svimlende 1.031 milliarder kroner, hvilket svarer til 373.966 kroner per husstand. Og selvom opsparing ofte er forbundet med snusfornuft, betyder udviklingen desværre også, at rigtig mange danskere i år mister købekraft for usædvanligt mange penge.

Beregninger fra Spar Nord viser nemlig, at det koster en gennemsnitlig dansk familie 6.942 kroner at have penge stående i banken i år. Det er væsentligt mere, hvis man sammenligner med 2020 og 2019, hvor det tilsvarende lå på tab på henholdsvis 1.670 kroner og 2.003 kroner.

– Negativ rente på bankindlån, som blandt andet er en konsekvens af et historisk lavt renteniveau i Nationalbanken, er blevet almindeligt, og når inflationen så samtidig stiger, som det har været tilfældet i år, kan det i endnu højere grad end de senere år mærkes på købekraften, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

– Inflationen – altså prisudviklingen – sammenlignet med året før er steget fra knap 0,5 procent som gennemsnit for de første ti måneder af 2020 til omkring 1,6 procent i de første ti måneder af 2021. Og i oktober steg den til 3,0 procent, hvilket er det højeste niveau i ti år. I kombination med den rekordlave indlånsrente får det yderligere indflydelse på værdien af opsparingen.

Det samme har grænsen for, hvornår danskerne skal betale negative renter af deres samlede kontante indestående. En grænse, som hos næsten alle pengeinstitutter i år ligger på 100.000 kroner mod 250.000 kroner sidste år, hvis kunden har sin NemKonto i den pågældende bank. Samtidig er renten på indlån under 100.000 kroner faldet fra i gennemsnit at være på 0,14 i 2020 til i år at ligge på -0,05 procent.

Det kan du gøre

Det er altså efterhånden relativt store beløb, der går tabt, hvilket man ifølge Jens Nyholm bør give nogle overvejelser:

– For en del familier kan det dreje sig om mere end de 7.000 kroner, og derfor kan man med fordel gøre sig nogle overvejelser omkring alternativer til opsparing på indlånskonti, hvor man jo lige nu er garanteret et tab, forklarer Jens Nyholm og fortsætter:

– Afhængigt af hvornår man forventer at skulle bruge pengene – og med skyldigt hensyn til ens risikoprofil – kan man overveje at placere en del af pengene i andre aktiver. Det kunne eksempelvis være investeringer på det finansielle marked i aktier eller obligationer eller i fast ejendom som eksempelvis et køb af sommerhus. Det kunne også være en udbygning af huset eller en renovering af køkkenet, der øger boligens værdi.

Tabel: Tab per familie på indlånskonti

Indlån201220132014201520162017201820192020202110 års gennemsnit
Indlån, husholdning (mia.)738.699759.289759.565779.981800.662838.608879.577928.184996.1261.031.086851.178
Indlån pr. husstand284.821291.152289.772295.830301.615314.078327.166343.001365.131373.966318.653
Indlånsrente, i alt0,890,820,970,630,490,400,340,280,14-0,050,49
Inflation2,400,790,560,450,251,150,810,760,421,570,92
Renteindtægt2.5392.3812.8011.8651.4791.2681.114965-219-1.6951.250
Renteindtægt, eks. skat1.5901.4901.7541.162921790694601-136-1056781
Renteindtægt, eks skat og inflation-5.241-812119-170165-2.819-1.970-2.003-1.670-6.942-2.134

Skriv en kommentar