https://birchejendomme.dk/omrader/fredericia/skovhaven

FHK spillede op til det niveau, som det kræves i 50 minutter mod HC Midtjylland, men i de sidste ti minutter blev det unødvendigt spændende grundet manglende koncentration. Det skal der rettes op på.

HC Midtjylland er et hold, som FHK aldrig burde komme i problemer imod. Medgivet at der er forskel på at møde en ligaoprykker på udebane en onsdag aften klokken 20:30 i en hal, hvor der kun er halvfyldt. Der er en verden til forskel på sådan et opgør og eksempelvis den seneste hjemmekamp mod GOG, hvor der var 2.245 tilskuere. Alligevel har man en opgave, der skal udføres på samme koncentrationsniveau.

Det skete også fra start. FHK lukkede fuldstændigt af i forsvaret mod et HC Midtjylland-mandskab, der havde svært ved at komme frem til oplagte scoringschancer. På den anden side var FHK skarpe angrebsmæssigt, og kom nemt frem til chancer, som sikkert blev sat i kassen.  Det gav et hurtigt forspring på 4-5 mål, som holdet bevarede i resten af første halvleg.

adp-as.dk

I anden halvleg var FHK ved at snøre sækken, da de kom foran med 25-18 med 19 minutter tilbage af opgøret, men så begyndte Gudmundur Gudmundsson at skifte ud. Det skulle han ikke have gjort, da der i den efterfølgende periode begyndte at indsnige sig fejl. Angrebsspillet blev usikkert, og det gav HC Midtjylland muligheden for at løbe hurtigt frem og score. Pludselig var stillingen 28-25 med 11 minutter tilbage af opgøret, og midtjyderne fortsatte med at hale ind på FHK. Flere gange var HC Midtjylland kommet op og kun været bagud med to mål, men de gange det skete, løb FHK op og fik scoret så det ikke for alvor blev helt tæt. Derfor endte FHK med at vinde kampen 35-32.

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Thorsten Fries (7): I store dele af opgøret havde han svære arbejdsbetingelser, men havde alligevel 14 redninger på 42 forsøg.

Emil Tellerup (UB): Spillede ikke nok.

Martin Bisgaard (12 – Man of the Match): Man ved man får med Bisgaard. En bundsolid præstation, hvor der ikke er noget at komme efter. Lavede syv mål på syv forsøg.

Mads Lenbroch (UB): Kom ikke på banen.

Reinier Taboada (7): Spillede I det store hele en rigtig god kamp med seks mål på syv forsøg, men tre angrebsfejl trækker ned.

Junior Scott (UB): Spillede ikke nok.

Lasse Balstad (02): Nordmanden lignede flere gange en, der var på glatis i forsvaret. 

Einar Olafsson (UB): Spillede ikke nok.

Kristian Stoklund (7): Spillede en god kamp, da han kom ind. Lavede seks mål på otte forsøg, og fik også bidrage med fire assists.

Nicolaj Nørager (10): Måske var det på en lidt billig baggrund, men Nørager gjorde hvad der passede ham. Lavede fire mål på fire forsøg, og lavede fem assists.

Anders Kragh Martinusen (7): Lavede fem mål på seks forsøg, men afbrænderen var til gengæld en stor en af slagsene. Fik lavet fire assists, men der sneg sig to tekniske fejl ind også.

Mads Christiansen (UB): Spillede ikke nok.

Jakob Frederiksen (02): Fik hele kampen på fløjen, men det var ikke helt godt. Brændte et par store chancer og fik kun scoret en enkelt gang.

Kasper Young (UB): Kom ikke på banen.

Rasmus Meyer (4): Havde et par gevaldige afbrændere. Lavede tre mål på fem forsøg.

Nikolaj A. Nielsen (UB): Spillede ikke nok.