Dagens døgnrapport indeholdt ikke mange sager. Dog kunne Vicepolitiinspektør Finn Ellegaard Nielsen berette om et endnu et indbrud på Fredericia Rådhus.

– Det ligner en gentagelse af indbruddet fra forleden. På Fredericia Rådhus har der igen været indbrud, og igen har det været i det sydøstlige hjørne. Alarmen er gået kl. 04:06 i et rum i teknisk afdeling, men der er alene gået en alarm i det rum, så gerningsmanden har ikke været andre steder, fortæller Finn Ellesgaard Nielsen.

Desuden har der i Fredericia været et indbrud på Grønkjærsvej.

– Der har været indbrud i en villa på Grønkjærsvej. Her har man opbrudt et vindue, stjålet smykker for en ukendt værdi og løbet ud gennem en terrassedør, forklarer Finn Ellesgaard Nielsen.

I Kolding har der været to tilfælde af indbrud i varebiler.

– På Kløvervej har der været indbrud i en varebil, hvorfra der er stjålet diverse elværktøj. Det er endnu ikke opgjort for hvor stor en værdi der er stjålet. På Brostræde har der også været indbrud i en varebil, igen er der stjålet både diverse elværktøj og andet værktøj. Her er værdien anslået til 28.000 kroner, forklarer vicepolitiinspektøren.

Skriv en kommentar