For 50 år siden underskrev Danmark slutakten til Det Europæiske Fællesskab. Nu overleverer Rigsarkivet nøglen til forståelse af den danske kurs og den lange, snørklede rejse mod optagelse i Fællesskabet. Dokumenter der tidligere har været fortrolige, analyser, notater og forhandlinger fra ministre og embedsmænd, er i dag frit tilgængelige online.

I mange år stod Danmark i Europas forgård. Vejen ind i Det Europæiske Fællesskab var lang og den danske regering måtte søge om optagelse hele tre gange. Først i 1972 kunne Jens Otto Krag sætte den danske underskrift på traktaten og dermed var ventetiden slut.

I Rigsarkivet har man i forbindelse med Guldbrylluppet klargjort en lang række centrale dokumenter med analyser og notater fra ministre og embedsmænd, der enten sad i udenrigsministeriet eller havde deres daglige gang på ambassaderne i Europa. De er digitaliseret og lagt online. En del af materialet har tidligere været stemplet fortroligt og det giver et helt unikt indblik i de frustrationer og bekymringer om Danmarks fremtid, som de danske ministre og embedsmænd sad med.

– I dag ved vi, hvordan det gik, men kilderne viser, at historien var åben og der var mange handlingslinjer. Danmarks vej ind i EF var en ørkenvandring, som kunne have endt et andet sted. Kilderne åbner mulighed for at gå på opdagelse i et hidtil ukendt materiale, der åbner op for mange nye erkendelser, fortæller seniorforsker i Rigsarkivet, Steen Andersen.

Et nyt kig på det historiske regnebræt
Det centrale materiale indeholder også spørgeskemaundersøgelser, der viser, hvordan den danske befolkning forholdt sig til spørgsmålet om optagelse i EF. Her er tale om et materiale, der først nu, 50 år efter, er blevet gjort tilgængeligt i sin helhed.

– Det betyder, at man som forsker, studerende, historiker, journalist eller bare almindeligt interesseret, kan få helt ny viden om denne afgørende skillevej i Danmarks historie, og lave nye analyser på dansk udenrigspolitik i perioden op til 1972,” fortæller Steen Andersen. “På den måde kan vi på 50 års afstand forsøge at gøre det historiske regnebræt op. Hvad var man bekymret for, hvad opnåede Danmark, hvad mangler vi at nå og hvad blev ændret undervejs?

Skriv en kommentar