Annonce

På den yderste venstrefløj i Folketinget har der atter været udfordringer mellem de nye kræfter i Enhedslisten og de ældre kræfter, med fortid i DKP. Først var det NATO der skulle stilles spørgsmålstegn ved – og nu var det om Rusland overhovedet er en trussel.

– Mener Enhedslisten, at Rusland er en trussel mod Europa lige nu?, spurgte SF’s Anna Valentina Bertelsen sin kollega fra Enhedslisten, Søren Søndergaard. Spørgsmålet kom som led i en debat om  den kommende folkeafstemning om EU-forvarsforbeholdet.

– Generelt er svaret nej, lød det tørt fra Søren Søndergaard.

Det fik statsminister Mette Frederiksen til at kigge vantro op fra sine papirer.

– WHAT!?, udbrød statsministeren – og reaktionen fra Søren Søndergaard lignede mest af alt, at han ikke kunne set det kontroversielle i hans udmelding.

Uheldige udtalelser

Enhedslisten har været på meget dybt vand i hele denne krigstid, hvor Putin har invaderet Ukraine. Der er en række af gammelkommunisterne i Enhedslisten der har været meget kritiske omkring mediedækningen, der har været antydninger af, at de vestlige medier ikke fortæller sandheden – og så har der selvfølgelig været et spørgsmål omkring NATO.

Annonce

Politisk ordfører Mai Villadsen har flere gange været ude og trække i land, men det kan være, at hun snart bliver træt i armene – for til tider sejler dele af hendes parti længere ud end hvad godt er. Enhedslisten er principielt imod NATO, men vil ikke melde sig ud her og nu. En noget tvetydig melding, der har været genstand til stor debat i det politiske Danmark.

Det samme gør sig gældende med den seneste melding fra Søren Søndergaard, der på alle måder udstiller det helt store problem for Enhedslisten: De er et parti med to vidt forskellige fløje. Der er fløje i alle partier. Men på et så væsentligt spørgsmål som dette, så bliver det udstillet med alt tydelighed, at Enhedslisten har yngre og progressive kræfter, men samtidig har de også mere revolutionære og ældre kommunistiske kræfter.

Annonce