Tirsdag morgen har politiet fundet en død person efter en bilbrand i Sjølund, der ligger nær Kolding.

Klokken 06:13 blev TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi alarmeret, da der var opstået en brand i en bil.

– Klokken 6.13 får vi en anmeldelse om en bilbrand. Vi kommer frem til stedet, og efter brandvæsnet slukkede branden i bilen, kunne vi konstatere, at en person er fundet død, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen.

Identiten på den afdøde er endnu ikke kendt, og de pårørende er derfor ikke underrettet.