Et politisk ikon takker af

Manden med flest politiske rekorder takker af

0

Bertel Haarder er noget helt særligt. Efter en menneskealder har den politisk bredt anerkendte sønderjyde valgt at gå på politisk pension. Haarders ideologiske og politiske betydning for Danmarks Liberale Parti er åndeligt eksplicit. Venstremanden Christian Jørgensen er heller ikke i tvivl: Bertel Haarder har sat tydelige fodspor, opnået store politiske resultater og delt af sit intellekt. 

Bertel Geismar Haarder blev født den 7. september 1944 i Rønshoved ved Flensborg Fjord i Sønderjylland. Han er søn af højskoleforstander Hans Haarder og Agnete Haarder. Forældrene underviste ham hjemme til 7. klasse. Senere fik han en studentereksamen fra Sønderborg Statsskole, og det blev også til en tur over Atlanten, da han fra 1964-65 på et legat, læste i USA. I 1970 blev han kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i højskolefaderen, N.F.S Grundtvigs frihedssyn. Senere arbejdede han som timelærer og seminarieadjunkt. I 1973 blev han valgt til Folketinget, og minister første gang den 10. september 1982, fra 1994-2001 sad han også i Europa-Parlamentet.

Gennem årtier var han minister i flere regeringer. Den 8. oktober 2016 rundede han 7.853 dage som minister, og blev dermed den længstsiddende minister siden systemskiftet i 1901, der gjorde op med Estrups provisoriske love. I mere end 15 år var han undervisningsminister, og han er samtidig Folketingets aldersformand (nestor), og derfor den, der formelt åbner mødet til Folketings årlige åbning den første tirsdag i oktober, og for Christian Jørgensen og mange politisk interesserede er det en stor kapacitet, der takker af.

Arlette Andersen, Bertel Haarder og Christian Jørgensen. Foto: Frank Jensen

– For mig er Bertel Haarder et ikon i dansk politik. Jeg har selv haft fornøjelsen af at møde ham i byen til et 5. maj-arrangement ved Frihedsmonumentet i Fredericia for to år siden, derudover til Folkemødet på Bornholm i 2016. Derudover har jeg, grundet min politiske interesse, fulgt ham tæt gennem årene, indleder Christian Jørgensen vores samtale om den kendte politiker.

– Bertel Haarder har mange facetter og så er han sådan en personlighed, som vi ikke ser mange af. Han er politisk intellektuel og besidder en kolossal viden om historie, liberalisme, samfund, Europa, højskoler, skoler og så videre. Han kommer med et enormt udsyn og er i den klasse af de tungeste politikere, der ikke altid fokuserer på ståsted, men i stedet øser af deres indsigt og viden til gavn for alle. Det er den følelse, jeg sidder med. På samme måde som jeg ser Per Stig Møller, Preben Vilhjelm og lejlighedsvis Morten Messerschmidt. Alle med et stort intellekt og vid. Jeg er ikke nødvendigvis enig i deres holdninger, men de er og var typer, hvor man spidsede ører, når de talte, uddyber Jørgensen.

Er arvetageren klar? 

– Det er nogle store sko at fylde. Bertel Haarder har leveret et menneskeligt blik ind i verden og Venstre, der har været definerende for dansk og til dels også europæisk politik. Men jeg tror, at Mads Fuglhede, der også har et stort intellekt, kan byde sig til. Han kommer med en kristen grundoverbevisning, og et udsyn, der rækker langt ud over egne rækker. Han besidder nogle af de værktøjer, som Haarder er kendt for. Han skal have nogle år at øve sig på, men jeg ved, at han kommer med en fantastisk viden, der kan skabe politiske resultater. 

Når du ser tilbage på Bertel Haarders karriere, hvad tænker du så på? 

– Jeg tænker naturligvis på de mange politiske resultater, men også hans menneskelige side. Jeg har hørt flere sige, at han fremstår som en bureaukrat og teknokrat, men det er ikke min opfattelse. Han har flere gange på befriende vis sagt fra med en stor portion ærlighed og ægthed. Mange vil nok huske ham for det berømte interview med Danmarks Radio, hvor han blev rasende. Jeg ser det som et underholdende og menneskeligt indslag. Jeg husker også hans humoristiske indslag i 1980erne i debat med Magrethe Auken. Humor har han også vist på landsmøderne i Venstre, når han har stået for fællessang og dertil diverse arrangementer i Folketinget. Han var også manden, der tog ideen om Folkemødet til sig. Det er blevet en succes, når mange mennesker samles på Bornholm, siger Jørgensen og fortsætter: 

– Så må man heller ikke glemme hans tid som undervisningsminister, hvor han tog nogle ideologiske kampe med 60’ernes og 70’ernes undervisningsdoktriner. Han tog et tydeligt livtag på de tankegange. Dertil kommer, at han fjernede ansvarsløsheden og den tilfældige frihed, i særdeleshed omkring historieundervisningen. Senere stod han bag en historiekanon og en Danmarkskanon. Han havde et særligt syn på historien og var bannerfører for et traditionelt dansk syn på fortællingen. Han er samtidig en passioneret europæer, der har siddet i Europa-Parlamentet. Jeg er selv en af dem, der er for EU og den europæiske ide, selvom det store bureaukrati og den nogle gange lemfældige omgang med offentlige midler gør ondt i mit liberale hjerte. Jeg ved, at flere vil betegne det som fnidder, og man må anerkende Haarder for at se ud over dette og i stedet have det store projekt for øje med et skarpt fokus på de politiske og samfundsmæssige resultater. 

– Derudover viste Bertel Haarder ofte sine kærlige tilgange til nationen, Grundtvig og det betød også, at han tog de ideologiske kampe gennem 1980erne, hvor han fik drejet flere politikområder, men i en god tone, tilføjer Jørgensen

Der var også mange kritikere af Haarder, hvad siger du til dem? 

– Jeg tror faktisk, at de ville se ham anerledes i dag. Det er jo meget dansk, at vi først anerkender, når noget er slut. Vi fejrer vores helte meget sent i deres liv og karriere, og gerne når alt er kommet på afstand. Prins Henrik er et andet godt eksempel på dette. En kombination af denne danske tilgang og den amerikanske, hvor helte hyldes undervejs ville dog være bedre, slutter Christian Jørgensen. 

Bertel Haarder blev også kendt som kulturkriger gennem årtierne, hvor han kastede sig ud i mange kampe. Blandt andet kampene med embedsværket, som Bertel Haarder mente trængte til noget efter lange perioder med socialdemokrater og radikale som ministre. Mange husker nok også majonæsekrigen fra 1985, hvor retskrivningsordbogen blev ændret flere steder, så ordene måtte skrives som man udtalte dem, men det fik Haarder senere ændret.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer