Det er en håndboldhjerne uden lige, der næste sommer tiltræder i FHK i form af Gudmundur Gudmundsson, som særligt er kendt for sin minutiøs forberedelse.

Forberedelse, forberedelse og atter forberedelse. Det er noget FHK-truppen kommer til at indstille sig på, når Gudmundsson starter i FHK. Islændingen er kendt for at være forberedt ned til den mindste detalje, og med sin store erfaring skal han være med til at sende FHK mod medaljerne, som er målet i 2025. Det er samtidig en ambition, at klubben skal ud at spille i en europæisk klubturnering i året, der er 50 året for Fredericia KFUMs kamp i Europa Cup-finalen mod Banja Luka, som blev tabt 17-15.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Manden, der skal føre FHK frem til mesterstykket, er ikke en hvem som helst. Gudmundur Gudmundsson hentede OL-sølv til Islands landshold i 2008 mod al forventning, og på klubplan var han med til at føre Rhein-Neckar Löwen frem, og vandt blandt andet EHF Cuppen med islændingen i spidsen. Gudmundsson var også manden, der fik sikret Danmark OL-guldet i 2016.

Gudmundsson er i dén grad med til at blåstemple FHK’s projekt, og det navn, som islændingen har, vil uomtvisteligt gøre den fredericianske klub endnu mere attraktiv. Med ansættelsen af Gudmundur Gudmundsson må man forvente, at FHK er villige til at øge kvaliteten på holdet endnu mere til næste sæson, og mon ikke islændingen har nogle spillere, som han gerne vil pege ud til holdet.

Den islandske træner er kendt for at ville have tovejsspillere og vil spille med et forsvar, der er offensivt. Det sidste er FHK allerede begyndt på i denne sæson, og det vil derfor ikke komme som nogen omvæltning, at Gudmundur Gudmundsson har den håndboldfilosofi. Tilgangsmæssigt vil det være oplagt for Gudmundsson at hive et par islandske spillere med til FHK, ligesom han havde det i hans seneste klub, MT Melsungen.

adp-as.dk

Hvem præcis, som FHK kan hente af islandske spillere skal være uvist, men sikkert er det, at der er en kæmpe signalværdi i at hente en kapacitet som Gudmundur Gudmundsson, der skal føre FHK frem mod toppen af dansk håndbold.

Skriv en kommentar