1864 er navnet på en planlagt dansk tv-serie i otte dele og en spillefilm, som omhandler Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig. Serien har manuskript af Ole Bornedal og tager udgangspunkt i Tom Buk-Swientys bøger Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. Bornedal skal også instruere serien. Serien er den dyreste tv-produktion i Danmark nogensinde med en pris på 173 millioner.kroner

Tv-serien var planlagt til at have premiere den 27. september 2014, det vil sige i 150-året for 1864-nederlaget. Premieredatoen blev dog rykket til den 12. oktober.

Året 1864 betød ikke bare blodig krig ved Dannevirke, på Als og ved Dybbøl i kampen om at bevare Slesvig og Holsten som en del af det danske kongerige.
I den 1. Slesvigske krig havde Fredericia i 1849 bevist sin værdi som militær fæstning.

I 1864 indgik Fredericia også som en vigtig del af forsvaret, og byen og borgerne måtte betale en høj pris.

– Vi skal på en spændende tur rundt i byen og hører den mindre kendte historie om, hvad der skete, hvordan det påvirkede befolkningen og vi skal se eksempler på de 150 år gamle spor, der stadig gemmer sig bag byens volde.
Vi skal også høre lidt om de politiske forhold i Danmark og i Europa for 150 år siden, som danner baggrund for krigen og dens resultater, oplyser kommunen.

Tidspunkt: Lørdag den 27. september 2014 kl. 15.00 – 16.30
Mødested: Landsoldatpladsen
Guide: Lis Holtegaard
Pris: kr. 60,- for voksne og kr. 25, – for børn (3-12 år incl).
Ingen tilmelding. Kontant betaling til guiden.

Turen gentages lørdag den 15. november kl. 14.00 – 15.30.