Manden bag AH Autolak, der tæller seks autolakererafdelinger, Arne Hansen, fylder 50 år. Han kan sammen med sin familie, medarbejdere og samarbejdspartnere se tilbage på 25 år som selvstændig. 25 gode år med baggrund i et stærkt familieskab, dedikerede medarbejdere og loyale samarbejdspartnere.

Arne Hansen kom til verden 9. juni 1972 i Ejby på Vestfyn som det sidste barn i en søskendeflok på tre. Hans far var landarbejder og moren hjemmegående.

Det var ikke bøgerne på Ejby Skole, der fangede ham, men frikvarterne, siger han med et smil og konkluderer, at han var god til noget andet, og det blev senere en livsfilosofi, der bragte ham og familien langt.

– Jeg startede i VHS Ejby som syvårig og herfra blev håndbolden og det sporten gav, en stor del af mit liv. Det gav stor værdi at spille håndbold. Jeg tror, at det var fællesskabet, oplevelserne og en erkendelse af, at jeg måske ikke var så god til skole, men jeg var god til noget andet. Håndbold var det fedeste, jeg kendte, siger Arne Hansen indledningsvist.

Læringen fra banen og udenfor banen dannede et fundament for det liv, der sidenhen blev hans skæbne.

– Alle mine interesser drejede sig om håndbold. Jeg nåede at spille håndbold i 15 år. Det var stort. Selvom det var i Ejby, så kunne der godt være 300 mennesker til et lokalopgør mod Brenderup, det var en fantastisk tid. Det betød meget, så da jeg fik arbejde som fejedreng hos den lokale autolakerer i Indslev to gange om ugen, så passede det med de dage, hvor der ikke var håndbold på programmet, fortæller Arne Hansen.

Selvom fritidsarbejdet blev udført hos en lokal autolakerer, stod det ikke skrevet i kortene, at han skulle være autolakerer. Men han vidste, at han skulle være håndværker.

– Der er ingen tvivl om, at jeg kunne lide mit fritidsjob, ligesom jeg vidste, at skolearbejde ikke var mig. Det var en håndværksmæssig fremtid, jeg gik i møde. Men det var en tilfældighed, hvor jeg kom i lære. Jeg skulle have været i lære hos autolakereren i Indslev, men det kunne ikke lade sig gøre, siger han.

I stedet blev Toyota-importøren på Fynsvej i Middelfart Arne Hansens læreplads.

– Der var ikke så meget at vælge imellem, jeg husker det; jeg kunne blive murer, tømrer, maler eller autolakerer. Jeg fik læreplads hos Toyota i 1989 – jeg søgte faktisk plads som mekaniker, men det blev som autolakerer, at jeg fik job, siger Arne Hansen, og bliver suppleret af sin hustru, Kristina:

– Ja, din mor ville have, at du skulle være gartner. Frilandsgartner tilføjer Arne, der er glad for, at han ikke blev det.

– Det var 3,5 gode år i lære, hvor jeg fik en uddannelse som vognmaler – det hed det. Jeg startede skridtet videre fra fejedreng, og skulle stille og roligt opnå flair for faget, der faktisk ikke har ændret sig meget siden 1989. Der er kommet mere fokus på sikkerhed, ventilation og lignende, men som håndværksfag er det grundlæggende det samme.

Kærligheden i Fredericia

Et år inde i læretiden tog Arne Hansen med kammeraterne til ”storbyen” Fredericia, og der mødte han Kristina, som han har dannet par med siden.

– Det var en sjov tid. I 1990 var Kauslunde Kro det hele store in-sted for os på Vestfyn, men både kroen og Ejby var blevet for lille, så når vi skulle noget stort, var det Fredericia, der kaldte. Vi kom fra Ejby og var godt hjemmefra, da jeg mødte Kristina. Vi har været sammen siden. Senere boede jeg faktisk hjemme hos Kristinas forældre, fortæller Arne.

Kristina gik i gymnasiet, og efterfølgende ville hun læse til sygeplejerske. Derfor rejste parret til Sønderborg i 1994.

– Jeg fik arbejde som bygningsmaler i Sønderborg, men jeg var der kun i seks dage, det var ikke mig. Heldigvis fik jeg en aftale med en lokal autolakerer i Kliplev, inden jeg røg retur til Taulov Autolakering, hvor jeg også arbejdede efter min læretid. Jeg fik en god aftale, hvor jeg kunne arbejde fire dage om ugen. Hvis jeg ikke kørte retur til Sønderborg, sov jeg hos mine svigerforældre eller hos min mor og far.

Køber autolakererforretning

I 1997 rykkede Kristina og Arne retur til Fredericia, og de købte samtidig Industrivejens Autolakering, der på det tidspunkt lå på Entreprenørvej i Fredericia. Dermed blev de selvstændige – en vej, de havde talt om at gå inden, de slog til.

– Det var ikke et stort spring. Det var en tanke, vi havde puslet med længe. Vi havde også overvejet at købe en andel i Taulov Autolakering, men så kom Industrivejens Autolakering til salg. Det var mine svigerforældre, der opdagede muligheden ved en annonce i avisen. Det blev startskuddet til en karriere som selvstændige, men det var godt for os, fortæller Kristina og Arne.

At være fælles om forretning, familie og livet var deres opskrift, derfor var det helt naturligt for dem at blive selvstændige.

– Vi gjorde det som en familierejse, så forskellen var ikke så stor. Det var som at gå fra en aktiv spillerkarriere i håndbold, hvor du spiller hele tiden, men så bliver du spillende træner i stedet. Forretningen var ikke større end, vi kunne overskue alle aspekter. Vi har altid gjort tingene sammen. Kristina tog sig af alt det, der skulle skrives. Det var faktisk min storesøster, der uddannede Kristina i bogføring, IT-systemer og lignende. Jeg skrev regninger, det var alt, resten lod jeg andre om. Det skete med min læring om, at hvis man ikke har forstand på noget, så lad andre gøre det. Det er både nemmere og bedre. Det andet tager for lang tid, og jeg var god til andre ting, lyder det fra Arne Hansen.

En kunde var med fra starten, og hans og de øvrige kunders loyalitet har haft stor betydning for AH Autolak.

– AT Biler med Tom Petersen som ejer, skiller sig ud. Han er en god kaffeven, og jeg har fået meget inspiration af ham. Han har været med fra dag et og på ingen måde brugt andre, så det er loyale kunder som ham, der har gjort vores rejse mulig. Det samme gælder vores bankforbindelse Middelfart Sparekasse med Rudi Nielsen som har været med fra dag 1 og vores lakleverandør Standox, siger Arne Hansen.

De loyale kunder gav meget arbejde, og sideløbende arbejdede Kristina som sygeplejerske. Et fag, der ligger hendes hjerte nær, og som hun stadig brænder for, selvom det i dag, kun bliver til vikarvagter. I 1999 kom deres datter Fie til verden og i 2001 deres søn Jacob.

– Det var helt fantastisk at få de små, det gav også et nyt liv med interesser, men alt gik. Jeg er A-menneske, jeg elsker at stå op tidligt morgen – jeg er vel næsten som bagerne. Jeg kan stå op om natten, arbejde og være en del af familien, når vi havde fri sammen.

Det var ikke kun familien, der voksede. Det gjorde forretningen også.

– Vi har haft nogle gode år. I alle 25 år har vi kun haft et år med underskud, ellers har det givet positive tal på bundlinjen. Det har været en meget sund forretning, men aldrig med ambitioner om millioner. Det skulle fungere med familien. Som årene er gået, har det dog taget fart, og det er klart, at når man først ser de frø, man sår give gode resultater, så får man mod på mere, lyder det fra Kristina og Arne.

I 2004 bygger de nyt værksted. Det gamle var blevet for småt, så Industrivejens Autolakering A/S kom retur til Industrivejen fra Entreprenørvej.

– Vi havde ikke en drøm om 48 værksteder dengang, for jeg elskede at være en del af drengene. Jargonen og arbejdsformen. Det var lidt som sportsverdenen, hvor man ikke kun bliver bidt af at stå i hallen, på banen og være en del af spillet, men også holder af selve livet omkring spillet og omklædningsrummet bagefter. Vi byggede 2000 m2 i 2004, det burde have været nok, men det blev også for småt, husker Arne Hansen.

Det gik i 10 år, og der var tid til at være familien om aftenen, være en del af børnenes aktiviteter, hvor sønnen Jacob havde håndbolden og datteren Fie ridning, og det var vigtigt.

– Imens det gik stærkt med forretningen og arbejdet, så nåede vi at være en familie, fortæller Kristina Hansen.

I takt med flere kunder, blev der også mere brug for hendes knowhow og arbejdskraft. Hun skiftede derfor jobbet ud som sygehussygeplejerske til at arbejde i en privat klinik. I 2017 gik hun på fuld tid hos AH Autolak.

– Jeg havde svært ved at slippe faget. Det var jo mit fag, og det er mærkeligt at tænke på at slippe det, men til sidst var det nødvendigt, fortæller hun – og Arne har været glad for samarbejdet.

– Hun er jo god til det, hun laver – både at være sygeplejerske, men også det med tal og økonomi, fortæller han.

Sammen var de gået i tænkeboks med ideen om at udvide forretningen med endnu en afdeling. I første omgang var det i det prestigefulde My Garage i Vejle, der kom på tegnebrættet, men det blev Middelfart, der blev afdeling nummer to.

– Der var mange Middelfart-kunder, der ville have lavet opgaver hos os, men vi havde ikke plads. Samtidig var broen en barriere – de kunne ikke lide at få deres biler kørt over broen for at få dem malet, så i 2016 slog vi dørene op i Middelfart. Kort tid efter i Vejle hos My Garage. Det var vildt spændende og gav nye dimensioner i vores forretning. Men det passede mig rigtig godt, fortæller Arne og uddyber:

– Jeg fik smag for de nye opgaver. Jeg tror, at det kan sammenlignes med at gå fra trænerbænken til direktionsgangen i en klub. Det var en interessant rejse, og jeg synes, uden at forklejne mig selv, at vi sammen var gode til det. Vi har været gode til at få folk til at hjælpe os. Det er hårdt at male biler og passe telefoner samtidig. Det var hårdt for kroppen, så vi blev enige om, at jeg skulle arbejde mere med kontorarbejdet, strategien og udviklingen, imens Kristina kunne være den skarpe på administrationen, som jeg aldrig har været skarp på, men vi er gode til det sammen. Men det var da et skifte fra 12-15 timer om dagen med drengene til at skulle arbejde 100 procent med min kone, men vi er rigtig gode til det.

I dag tæller AH Autolak to afdelinger i Odense, en i Middelfart, en Vejle, en i Horsens, en i Fredericia og en mere på vej, og opskriften har været den samme fra starten med den udvikling og erfaring, man får på sådan en rejse.

– Sportens verden har spillet en stor rolle for mit mindset. Sportsfolk er gode til at give en peptalk til erhvervsfolk, og omvendt. Jeg kan også give en halvlegspeptalk, hvis det er af h til, men også når det er godt. Der er ikke noget bedre end at se, når nogen lykkes og de viser, at de er stolte over resultatet ved at løbe ud af kabinen med hænderne over hovedet og udtrykke et ”yes”. Omvendt er det også okay at vise, hvis noget er noget lort, så må man rykke sammen i bussen og løse det, mener Arne Hansen, der ikke ser børnene som arvinger til forretningen.

– Børnene skal ikke overtage butikken. De skal leve deres liv. Jeg kan faktisk bedst sige det sådan, at jeg vil hellere have en anden rolle i deres liv. Jeg husker, at min svigerfar efter hans tid hos DSB, gik på pension, men valgte at bruge sin tid hos os i mange år. Han kom cyklende ud på arbejde om morgenen, hvorefter han kørte bilerne ud, ryddede op og sørgede for mange småting. Hvis jeg kan gøre det for mine børn engang, hjælpe dem med at bygge noget op, være der for dem, så er det meget federe end, hvis de skulle overtage noget, som de ikke synes var fedt, slutter Arne Hansen.

AH Autolak markerer direktørens 50-års fødselsdag og virksomhedens 25-års jubilæum den 10. juni fra 13-17 med en reception på Industrivej 20 i Fredericia.