FC Fredericia slutter for anden sæson i træk som nummer fem i oprykningsspillet i NordicBet Ligaen. Det betyder, at fredericianerne er rangeret som Danmarks 17. bedste fodboldhold.

Uanset udfaldet af sidste spillerunde slutter FC Fredericia på femtepladsen, da der er fem point op til FC Helsingør på fjerdepladsen. Nordsjællænderne er blevet overhalet i tabellen af Hvidovre, da de vandt deres indbyrdes kamp i mandags, men de to hold kan bytte placering igen på søndag, hvis Hvidovre sætter point til mod AC Horsens og Helsingør vinder mod Nykøbing.

Uanset hvordan det går FC Fredericia på udebane mod Lyngby gør det hverken fra eller til for fredericianerne. Nykøbing halter langt efter på sjettepladsen med 32 point, og har derfor været i ingenmandsland lige siden oprykningsspillet startede, hvor FC Fredericia på den anden side gik ind med muligheden for at spille med i længere tid om oprykning. Med nederlag på udebane til først FC Helsingør og Hvidovre, blev fredericianernes rolle udspillet.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Tilbage står FC Fredericia, og er noteret for 50 point, og det er flere end sidste sæsons 44, selvom sæsonen endnu ikke er færdigspillet. I nuværende forfatning er det noget nær det maksimale FC Fredericia kan præstere, da flertallet af nederlag er kommet i kampe mod højere rangerende hold, mens der i de fleste tilfælde er blevet vundet mod holdene under dem. Især hjemmebanen på Monjasa Park har været en bastion, hvor FC Fredericia har vist sig godt frem. Inden sidste spillerunde står det klart, at FC Fredericia kommer til at have hentet flere point på hjemmebane end AC Horsens’ Superliga-oprykkere, og lykkedes det at spille minimum uafgjort mod Lyngby, er fredericianerne også bedre end dem på hjemmebane. 

Sæsonen har givet et pointgennemsnit på hjemmebane på 1,94, men det halter noget mere efter på udebane med 1,27. Det står i stor kontrast til AC Horsens, der har formået at snitte 2,44 på udebane i løbet af hele sæsonen, og den anden oprykker, Lyngby, snitter to point på udebane pr. kamp. De opererer med andre budgetter end FC Fredericia, men der er også hold under fredericianerne, der har et stort budget. Eksempelvis HB Køge, Vendsyssel og Hobro har større budgetter end FC Fredericia, men har alligevel derfor ikke formået at ende over Michael Hansens tropper.

http://adp-as.dk

Derfor, når man kigger over FC Fredericias sæson, skal man huske på, at holdet har præsteret mere end de burde, og selvom det gør ondt at tabe 4-0 til AC Horsens, så har man præsteret at vinde over selvsamme Horsens-hold tidligere på sæsonen. Faktisk er det eneste hold, som FC Fredericia ikke har besejret i denne sæson, Lyngby, som man pressede til de yderste i udekampen i grundspillet, hvor de to hold spillede 1-1. 

Grundstammen på FC Fredericias hold til næste sæson bliver den samme som i denne sæson. De eneste to spillere fra start 11’eren, der har kontraktudløb, er Oscar Hedvall og Peter Makrillos. Det er formentlig urealistisk at holde på Hedvall, men til gengæld er det mere realistisk at holde på Makrillos, som hurtigt er gået hen og bleve en fast del af start 11’eren. Dermed er der grobund for, at FC Fredericia igen til næste sæson kan kalde sig Danmarks bedste 17. bedste fodbold, og præstere bedre end hold, der har et større budget.