FC Fredericia har indgået en lejeaftale med den 20-årig offensivspiller Frederik Carstensen, som kommer til det fredericianske fra Superliga-klubben Silkeborg.

Frederik Carstensen er kommet i overskud i Silkeborg, hvor vejen til spilletid i Superligaen er lang, og derfor er parterne blevet enige om, at Carstensen skifter til FC Fredericia på en lejeaftale for resten af sæsonen.

– Det er en spiller, som Michael Hansen kender. Vi får en lynhurtig offensivspiller, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen om Carstensen, der allerede kan få debut for FC Fredericia i aftenens pokalkamp mod Middelfart.

20-årige Frederik Carstensen står noteret for 26 ungdomslandskampe med fire mål til følge.

Skriv en kommentar