FC Fredericia bliver presset på den fysiske front efter, at kampen mod Jammerbugt blev udsat efter første halvleg. Det sker, da fredericianerne har en kamp allerede fredag aften, og derfor skal der formentlig tænkes i de baner i den sidste del halvdel af kampen mod Jammerbugt.

I tirsdags sparede FC Fredericia spillere i pokalkampen mod Næsby for at få sparet de nødvendige kræfter til lørdagens kamp mod Jammerbugt, men nu kommer der flere kampe på kort for FC Fredericia, da holdet på fredag møder Hvidovre på Monjasa Park.

https://www.gfforsikring.dk/gftrekantomraadet

Ved stillingen 1-0 til FC Fredericia efter første halvleg endte dommer Lasse Læbel Graagaard med at fløjte kampen af, og udsætte den på ubestemt tid, da han vurderede, at vejrforholdene ikke var til at spille videre. Det stod ned i stænger, og i løbet af første halvleg havde det lynet og tordnet, og det fortsatte i pausen og derfor blev det efter tre annonceringer om kampudsættelser på et kvarters varighed alle gange, besluttet at kampen skal færdigspillet en anden dag.

– Det er heldigvis ikke op til mig at beslutte den slags. Vi ville gerne spille, men vi acceptere beslutningen. Nu skal vi fokusere på anden halvleg, der spilles en anden dag, konstaterer FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen.

Ikke nok med, at kampen spilles en anden dag, så er det heller ikke bare en kort køretur væk fra Fredericia, men i Pandrup.

– Det giver selvfølgelig lidt logistisk, men det er ingen undskyldning. Esbjerg og Vendsyssel var ude for det samme for 14 dages tid siden, og vi er som klub et sted, hvor det ikke skal være en udfordring. Det, der i stedet er det, er kampflowet, hvor vi skal starte forfra. Vi skal se, om vi kan bruge rytmen, som vi fik efter, at vi ikke fik fat i det første 20 minutter, hvor Jammerbugt gav os problemer, siger Michael Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Til kampen var FC Fredericias fanklub, Red Pride, til stede med 30 fans, der havde taget turen. Når kampen formentlig afvikles mandag eller tirsdag aften, så er de næppe til stede igen

– Det er faktisk første gang, at jeg har oplevet de er med på udebanetur i min tid i klubben, så ja det er lidt det forundelige ved at have med udendørs sport at gøre, når vejret bliver som det blev, siger Michael Hansen.

Det er uvist, hvornår Jammerbugt og FC Fredericia spilles, men sikkert er det, at FC Fredericias føring på 1-0 står ved magt, og at begge hold må foretage op til fem udskiftninger i løbet af de 45 minutter, der skal spilles.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her