FHK vandt torsdag aften 28-32 på udebane mod SønderjyskE. Ikke nok med, at kampen blev vundet, så var måden det skete på god for FHK’s selvforståelse.

Tidligere har FHK haft en tendens til at spille godt, men glemme at snøre sækken. Det skete torsdag aften i Broager Sparekassen Skansen. Måske var SønderjyskE lidt ramt på bredden, men det er en del af gamet at have skader og være inde i et hårdt kampprogram. Det skal ikke tage noget fra FHK’s præstation.

http://adp-as.dk

Fra første fløjt stod Emil Tellerup klar i FHK-målet, og kampen igennem leverede han på et godt niveau uden udsving. Når der var behov for det, så stod den karismatiske keeper i vejen for SønderjyskE-skytterne, der heller ikke skød med skarpt. SønderjyskEs bagkæde var nem at gennemskue, da det i første halvleg mest var Jon Andersen, der bød sig til. I anden halvleg var det franske Noah Gaudin, der voldte lidt problemer med en spillestil, som man ikke er vant til i Danmark, men overordnet set holdt FHK god stand defensivt og leverede en helstøbt indsats.

Angrebsmæssigt spillede FHK velovervejet. Fra start var det Mishels Liaba og Anders Kragh Martinusen, der skød med skarpt, og som kampen skred frem bød Kasper Young, Nicolaj Nørager og Kristian Stoklund sig til, og det endte med at udmønte sig i en sejr på 28-32 efter en helstøbt præstation.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Se her vores bedømmelse af spillerne:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Jimmi Andersen (UB): Kom kun ind på et straffekast.

Emil Tellerup (10 – Man of the Match): Stod fremragende kampen igennem. Endte med en redningsprocent på 40 %, og krydrede det med at score i tomt mål.

Martin Bisgaard (02): Ramte ikke dagen. Lavede et mål på fire forsøg.

Mads Lenbroch (7): Blev sat ind, da Bisgaard brændte. Fiskede bolden et par gange i forsvaret og scorede tre mål på fire forsøg. Solid præstation af Lenbroch.

Mishels Liaba (4): Det bliver bedre og bedre med den hårdtskydende nordmand. Lavede tre mål på fem forsøg.

Rune Andersen (UB): Spillede ikke nok.

Jesper Lindgren (7): Det meste af tiden stod forsvaret godt, og det var blandt andet Lindgrens fortjeneste.

Rasmus Boysen (7): Scorede sit første mål, og dækkede derudover godt op.

Kristian Stoklund (7): God indsats af playmakeren, der lavede fem mål og tre assists.

Nicolaj Nørager (7): Havde lav spildprocent afslutningsmæssigt. Fire mål på fem forsøg blev det til, og lavede derudover to assists.

Anders Kragh Martinusen (10): Sæsonens bedste kamp af højrebacken. Bankede bolden ind fra distancen seks gange på ni forsøg.

Jakob Mikkelsen (UB): Spillede ikke nok.

Kasper Young (7): Blev delt topscorer med seks mål, men det burde være blevet til mere. Brændte undervejs en helt fri kontra.

Jakob Frederiksen (4): Gjorde det han skulle, da han var på banen. Lavede et mål på et forsøg.

Rasmus Meyer (4): Ikke så markant angrebsmæssigt. Forsvarsmæssigt gjorde han det fint.

Mathias Hedegaard (4): Fik ikke noget at arbejde med i angrebet. Stod det meste af tiden i forsvaret solidt.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer